Hafnia_1872-1922

20

DANSK L IVSFORSIKR ING FØR HAFNIA

ekspatrierede W . I. K a r u p . Denne temperamentsfulde Skribent ud­ sendte en i Dresden trykt anonym Pjece betitlet: D e n d a n s k e L iv s f o r - s ik k r in g s - I n t e llig e n ls og L iv s f o r s ik k r in g s a n s t a lt e n L ’ Im p é r ia le i P a r is (Critisk belyst af en dansk Assurance-Technicher), Dresden 1868, og i denne Pjece gennemheglede han med «caustisk Ironi», som han selv udtrykte sig, sine Modstandere, over hvis Hoveder han lod det regne med de allerkraftigste Ukvemsord, han raadede over — og det var ikke faa, hvad enhver, som har lidt Kendskab til Karups Skri­ bentvirksomhed, vil være klar over. Den virkelige Værdi af Karups Forsvar stod ikke i rimeligt Forhold til den Kraft, hvormed han førte det, og det var en forholdsvis let Sag for Professor C. E. Mundt at vise Hulheden i Karups Argumentation. I en Modpjece med Titel: « E n d a n s k A s s u r a n c e - T e c h n ic h e r s » L iu s f o r s ik k r in g s - I n t e llig e n ls . Critisk be­ lyst af C. E. Mundt, Professor (Gyldendal 1868) — en Pjece, der i Modsætning til Karups var holdt i en værdig Tone — gendrev han Punkt for Punkt Karups Paastande. Den senere Udvikling viste da ogsaa til fulde, hvor berettiget Kritiken af L ’Im p é r ia le havde været; thi Selskabet brød senere sammen, efter at det først under den fransk­ tyske Krig uden videre havde slettet sine skandinaviske Forsikringer — antagelig til et Beløb af omkring 10 Mill. Frcs. — fordi de for­ sikrede paa Grund af Krigsforholdene ikke kunde blive af med deres Præmier. Og da de forsikrede senere vilde have deres Policer i Kraft igen, vilde Selskabet ikke gaa ind herpaa, medmindre de forsikrede fremskaffede ny Helbredsattester. Samtidig med, at denne Kampagne førtes herhjemme, forekom der ude i Europa flere Tilfælde af Sammenbrud blandt Livsforsikrings­ selskaber, og det kan derfor ikke undre, at Stemningen i sagkyndige Kredse var de udenlandske Selskaber afgjort ugunstig. Statsanstalten forholdt sig under dette Røre helt passiv. Dens bureaukratiske Le­ delse var ganske utilbøjelig til at imødekomme selv de mest be­ rettigede Ønsker fra det forsikringssøgende Publikums Side. Den fandt det saaledes, for blot at nævne et Par Eksempler, ganske over­ flødigt at lette de forsikrede Præmiernes Erlæggelse ved at indføre kortere Betalingsterminer end et Aar, og den gjorde sig ingen Ulej­ lighed for at indkassere Præmierne; det maatte blive de forsikredes egen Sag at sørge for rettidig Indsendelse af disse. I Stedet tor at oprette ny Agenturer, nedlagde Anstalten tværtimod nogle af de tidligere bestaaende; ved Bedømmelsen af de forsikringssøgendes Helbredstilstand blev der gaaet meget rigoristisk frem o. s. v. Mere og mere højrøstet krævede Offentligheden da Reformer med Hensyn til Statsanstalten, og for saa vidt udeblev disse Reformer heller ikke, som de to Statsanstalter 1871 afløstes af een, i teknisk Henseende