Hafnia_1872-1922

DANSK L IVSFORSIKR ING FØR HAFNIA 19 forsikringer. Medens der ikke havde været nogen Tvivl om, at Liv- renteanstalten skulde have Statsgaranti, tænkte man sig oprindelig, at Livsforsikringsanstalten skulde være en privat Institution, men denne Tanke opgaves snart, og begge Anstalter blev altsaa rene Stats­ institutioner. Muligheden for ved nationale Instituters Mellemkomst at tilfreds­ stille Befolkningens vaagnende Trang til Livsforsikring var altsaa nu skallet til Veje. Imidlertid holdt den ny Livsforsikringsanstalt sig temmelig passiv og opnaaede derfor heller ikke store Resultater. Omkring Midten af det nittende Aarhundrede tog Livsforsikrings­ virksomheden i Udlandet et stærkt Opsving, og de udenlandske Sel­ skaber begyndte at vise ogsaa det danske Forsikringsmarked en Del Interesse, idet adskillige af dem oprettede Generalagentlirer her. Hvilke Resultater de opnaaede gennem deres Arbejde her i Landet, lader sig vanskeligt angive, da den dertil fornødne Statistik mangler; men maalt med Nutidens Maal for de akkvisitoriske Resultater var det i hvert Fald ikke meget. Under fornøden Hensyntagen til Da­ tidens økonomiske Forhold maa Resultatet af Generalagenternes Virksomhed derimod vistnok betragtes som ret betydeligt, og hvad der var langt det vigtigste: Denne Virksomhed bidrog i høj Grad til at gøre Befolkningen fortrolig med Livsforsikringstanken og aab- nede desuden herhjemme Øjnene for, at Livsforsikringsvirksomhed kunde være lønnende, naar den blev drevet paa den rette Maade. Men den Omstændighed, at Arbejdet for at udbrede Livsforsikrin­ gen i den danske Befolkning væsentlig toges op af udenlandske Sel­ skaber, havde sine Skyggesider. Var det i sig selv en overmaade vanskelig Sag overhovedet at kontrolere et Livsforsikringsforeta­ gende, saa var det tillige ganske umuligt for de forsikrede at have noget som helst Begreb om de udenlandske Selskabers Soliditet, og da der ikke dengang paa Livsforsikringsomraadet eksisterede et statsligt Forsyn for de forsikrede som det, Forsikringsraadet nu er, var disse i høj Grad prisgivet Tilfældigheder. I 60’erne rettedes der da ogsaa gentagne Gange i Dagbladene en kraftig Kritik mod de udenlandske Selskaber. Allerede i 1862 aab- nede Berlingske Tidende, for hvilken B u c h h e i s t e r dengang var Re­ daktør, Felttoget mod de udenlandske Selskaber i al Almindelighed, men dog mod det franske Selskab L ’ Im p é r ia le i Særdeleshed, og vel stilnede den Bevægelse, der derved opstod i de interesserede Kredse, forholdsvis hurtigt af, men 1868 tog Redaktør C . S t . A. B i l l e i Dag­ bladet den afbrudte Kamp op paa ny og fik herunder virksom Støtte af Konsul Luis B r a m s e n , Professor C. E. M u n d t o. 11. V I m p e r ia le for­ svaredes paa den anden Side kraftigt af den bekendte, da allerede