Hafnia_1872-1922

192

DØDELIGHEDEN BLANDT DE FOR S IKREDE

(Journal of Institute of Actuaries XLVII, p. 433, 1913). De skriver nemlig p. 463 1 . c.: «we have no hesitation in expressing it as our opinion that at least as much attention — if not more — must be given to a history of tuberculosis amongst brothers and sisters as amongst parents». Imidlertid kan det maaske tænkes, at noget af Skylden for, at Læger og Aktuarer kommer til forskellige Resultater her, stammer fra, at Familjehistorien er bedre oplyst ved de Tilfælde, Lægerne har behandlet, end den bliver ved Livsforsikring. Det er naturligt, om en forsikringssøgende ved bedre Besked med og bedre husker sine Søskendes Sygehistorie end sine Forældres, især da disse Forældre, hvis de har været tuberkuløse, kan være døde, me­ dens den forsikringssøgende endnu var meget ung. Det kan da tæn­ kes, at Gruppen: Tuberkulose hos Søskende omfatter mange Tilfælde, der burde høre til en Gruppe: Tuberkulose hos en af Forældrene samt hos Søskende. Det er vel naturligt at vente, at Tuberkulosedødsfaldene blandt de forsikrede i Gruppen: Tuberkulose i Slægten vil optræde hyppigere end blandt de helt «rene Liv». Det viser sig da ogsaa (Tab. 6, se Side 200), at de udgør ca. 2 1 pCt. af alle Gruppens Dødsfald, medens de blandt de «rene Liv» kun udgør 16 pCt. Nyresygdom og Kræft optræder ogsaa hyppigere i denne Gruppe end blandt de «rene Liv», men Afvigelserne er ikke saa store som for Tuberkulosen. Da Virkningen af Slægtstuberkulose synes at blive mindre, jo æl­ dre den forsikrede bliver, kan man altsaa nogenlunde afværge denne skadelige Virkning for Selskabet ved kun at antage de unge Perso­ ner til Forsikring med meget lang Karenstid. Hafnia har i nogle Aar fulgt den Hovedregel overfor den her omtalte Art af forsikrings­ søgende at udsætte Antagelsen, til Militærtjænesten var overstaaet, idet man betragtede denne som en Slags Sigte, der udskilte de daarligste Liv, eller man har antaget Personerne til Forsikring paa den Betingelse, at der kun skulde tilbagebetales Præmierne med Rente, saafremt Døden indtraf inden en vis Alder, i Reglen 25 Aar. Denne Regel kan ikke have afsat tydelige Spor i foranstaaende; der­ til har den været anvendt for kort Tid. Den er, som det synes, vel heller ikke helt rationel eller udtømmende, men den vil vel hjælpe noget. K r æ f t i S l æ g t e n synes ikke i nogen væsenlig Grad at paavirke den forsikredes Dødelighed i uheldig Retning, ialfald ikke før i Al­ drene over 60 Aar. Denne Gruppe er betydelig mindre end den fore- gaaende. Den omfatter kun 3 486 antagne Personer med en Obser­ vationstid af 29 790 5 Aar og 1 5 3 Dødsfald. Kun for 1 1 Personer blev Forsikringen afslaaet. Dødsfaldene paa Grund af Kræft udgør en