HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

foreningen. Industriforeningen begyndte ogsaa at røre ved dette Spørgsmaal. Allerede i 1846 havde den tilsendt Stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg et Andragende om at formaa Kongen til at lade foretage en almindelig Revision af Næringslovgivningen, og da derpaa Lavskomite­ ens Indstillinger forelaa, og kort efter en ny politisk Periode tog sin Begyndelse, vilde ogsaa den udtale sig. Højst sand­ synligt er det, at den desuden blev dreven frem af et Hensyn til den yderligtstaaende Haandværkerdannelsesfor- ening. Den Foranstaltning, som den foreslog, ser ikke over­ vættes farlig ud, men den brød med et væsentligt Princip for Lavsordningen. Den kom frem i Begyndelsen af Aaret 1848 i et Andragende til Justitsministeriet om, at det ved en provisorisk Bestemmelse maatte tillades, at Svende af forskjellige Lav lod sig benytte som Medhjælpere af hvilke som helst Mestre udenfor deres eget Lav til Udførelse af alt haandværksmæssigt Arbejde, hvortil disse Mestre over­ hovedet vare berettigede. Dertil knyttedes da den Bestem- O melse, at Mestrene paa sædvanlig Vis skulde være forpligtede til at indestaa for Svendenes Bidrag til deres respektive Lavskasser. Dette Andragende fremkaldte en Storm i selve Industri­ foreningen, hvor Lavsvæsenets Tilhængere som en Protest derimod tog Anledning af, at det var fremkommet fra Re­ præsentantskabet, til — gjennem en Lovforandring —at ville forhindre dette i fremtidig paa egen Haand at kunne indsende lignende Andragender. Men endnu stærkere var naturligvis den Harme, det fremkaldte i Haandværkerforeningen, hvor det betegnedes som „et ubeføjet Indgreb fra Industrifor