GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

sen, det er ubetinget den usvigelige Sikkerhed overfor det enkelte kunstneriske Fænomen. Høyen kunde lade sig for* blinde af ensidige nationalistiske Doktriner; Julius Lange var ofte, maaske endog i Reglen usikker overfor den nye ukendte Kunstsag, nyskabt eller nyopdaget, og kun hans mægtige humanistiske Bonsens frir ham stundom fra at gætte galt. Men Karl Madsen gætter aldrig galt, eller næ* sten aldrig. A t gaa med ham paa en Udstilling af ukendte Ting er en af Livets højeste Nydelser. Som Falken slaar han ned paa sit Bytte, opdager mellem Snese, Hundreder af Ligegyldigheder det ene betydende. Han finder hos en lille Antikvitetshandler et lille saakaldt Jupiterhoved. Han ser øjeblikkelig, at det slet ikke er Oldtidskunst, men ita* - liensk Middelalder. Han bestemmer det uden at betænke sig som en Giovanni Pisano, han gætter, at det er et Apo* stelhoved fra en af Slægtens berømte Prækestole. Og de lærdeste Kendere af italiensk Skulptur har godkendt hans Tydning. — Han ser hos en Kunsthandler i Bruxelles et Billede, der regnes som en god Repræsentant for den fram ske Dyremaler Oudry fra det 18 de Aarhundrede. Det er endog signeret som saadant. Han erhverver Billedet for en passende ret beskeden Sum. Han lader det rense, og hele den falske Oudry med samt Signaturen svinder som Dug for Solen for at aabenbare en anseelig og velbevaret Aab bert Cuyp, hvad Madsen fra først af havde gennemskuet trods Patina, Overmaling og Signatur. Jeg har set ham med den Stædighed, han skjuler bag en tilsyneladende veg og tvivlende Form, forfægte Erhvervelsen af en Ruys* dael, der vel syntes ret smuk, men skæmmedes af visse G. P. 12 85