GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Men saa meget véd jeg med Bestemthed, at naar Berg* søe i sine Livserindringer tillægger min Moder Æren for, at Fader tog Bogen paa Forlag, er det fuldstændig fri Op* findelse. Moder kunde maaske have været klog nok til det; men hendes Beskedenhed gjorde hende altfor æng* stelig til at ville indblande sig i et større Forlagsanliggende. Det eneste Forlag, Moder har paa sin Samvittighed, er saamænd »Solstrålefortællingerne«. Hun havde vistnok i et Tauchnitzbind læst Mrs. Mackarness: How to catch a sunbeam, og var blevet meget indtaget i den; men jeg husker levende, at da Fader saa bestemte sig for Udgi* velsen, lød det fra hende: »Kære Philip, du maa endelig ikke gøre det for min Skyld«. Nu, hun fik ikke Uret i sit Skøn; den nydelige lille Fortælling gjorde megen Lykke og fik en lang Række, unægtelig mere og mere udvandede, men stadig paaskønnede Efterfølgere. Men som sagt, dette var og blev Moders eneste Bidrag til P. G. Philipsens Forlagskatalog. Naa, men nu sad Fader altsaa med en original dansk Roman paa op imod 700 Sider og imødesaa Udgivelsen til Julen 1866 (der staar efter Datidens daarlige Skik 1867 paa Titelbladet) med megen Ængstelse. Og ikke uden Grund. Der raadede dengang et stærkt Klikevæsen i den danske Literaturverden; Bergsøe hørte til Klanen »Mac Bille« og blev som Følge heraf behandlet som Fjende af Klanen »Mac Ploug«. Philip Weilbach var meget vrang* villig i »Berlingske Tidende«, men endnu værre var Cles mens Petersen i »Fædrelandet«; hans Anmeldelse begyndte saaledes: »Errare est humanum, men naar Fejltagelsen 50