GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

dømmet i vort Tidsskrift, havde han dog været Bidrag? yder til dette, og Fader var ikke helt uden Forbindelse med ham gennem »Dagbladet«, som Fader nærmest syrn? patiserede med, og jeg tror at erindre, at Fader, der ellers ikke læste meget, følte sig tiltalt af Bergsøes Afhandling om Tarantellen; i alt Fald gav han den med Anbefaling til mig, der var en Altæder af alt trykt. Under alle Omstæn? digheder: Fader sluttede Aftale med Bergsøe om en Bog, der skulde indeholde Skildringer »Fra Rom og Campagna« (den oprindelige Titel); senere ændredes Titelen til »Fra Piazza del Popolo«, som det Centrum, hvorfra Skildrin? gerne udgik. Der valgtes det samme Format som det kendte naturvidenskabelige Tidsskrifts, et Format, der dengang al? drig anvendtes til Skønliter atur, og Fader lod fremstille et ikke altfor skønt Titellitografi af den nu saa berømte Plads. Min flere Gange nævnte Onkel, der som den eneste Akademiker i Familien ofte anvendtes som et Slags lite? rært Faktotum, fik som ofte tidligere Udhængsarkene sendt og begynder at læse dem med megen Interesse, men bliver snart forfærdet og kommer til Fader: »Men det er jo en Roman«. Fader, hvis Forhold til Skønliteraturen, som før sagt, var meget køligt, bliver ikke mindre betaget. Men som det i vore Dage populært hedder, nu var han den engang og maatte gøre gode Miner til, hvad der efter hans Mening var meget slet Spil. Saaledes skildrede Fader Sam? menhængen overfor os, og jeg tvivler ikke om, at det var subjektiv Sandhed for ham. Jeg tør gaa ud fra, at Bergsøe og han har misforstaaet hinanden; de jagede jo i to for? skellige Spor. 49