GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

de store; han indlod sig i alt Fald aldrig senere paa noget Kompagniskab. Et andet lille Pragtværk Listov: Luthers Levnet, fik Fader derimod megen Glæde af. Et Kunstforlag, som Fader ogsaa forsøgte sig i, blev ikke til noget videre; dets vigtigste Frugt blev en Række smukke Litografier fra København og Omegn, der nu søges ivrigt af Hafniensiasamlere. Jeg kommer nu til det mindst lystelige Kapitel i Virk* somheden, Faders Forhold til Skønliteraturen. Jeg har ovenfor nævnt Hovedaarsagen til, at han ikke blev For? lægger i stor Stil af dansk æstetisk Liter atur; det bedste var monopoliseret, og han vilde ikke nøjes med Affaldet. Han kunde da have kastet sig over Oversættelseslitera? turen; men her, tænker jeg, det bestemmende blev, at det da var de franske og engelske Literaturer, der blomstrede, og disse var han efter sine samtlige Forhold ikke i levende Kontakt med. Kun Wa lter Scotts Romaner knyttedes til hans Forlag, og de blev, underlig nok, først langt senere gode Forlagsartikler, da vi udgav dels billige, dels smukke illustrerede Udgaver af de bedste blandt dem. Helt kunde Fader nu ikke holde sig udenfor den dan? ske Literatur. Byen var for lille, til at ikke alle kendte hverandre, og der opstod saa en, saa en anden Situation, som den ovenomtalte med Søren Kierkegaard, der bragte ham i Forbindelse med Forfatterne. løvrigt stod den dan? ske Literatur siden Halvtredserne i Epigonvæsenets Tegn, saa Fristelserne var ikke saa mange. Nogle enkelte Epi? soder skal fremdrages. Først Forholdet til Christian Winther. Engang sidst i 46