GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

kendelsen af sin Uret; men der paafulgte et Slægtsfjend* skab, der holdt sig i mange Aar. Meget opmærksomme Læsere af »Korsaren« vil i dens Blade kunne finde Spor af Striden. »I forrige Uge«, jeg citerer efter Hukommelsen, men i Hovedsagen korrekt, »er udkommet S. Kierkegaards opbyggelige Taler, mærke* lig nok paa P. G. Philipsens Forlag«. Dette var nu meget uskyldigt. Værre var følgende. I ét Numer hed det: Den og den Bog er udkommet paa Peines Forlag, og i næste Numer: Ved en beklagelig Fejltagelse skrev vi o. s. v.: Det skulde være P. G. Philipsens Forlag. Dette var raffineret Ondskab, om end kun forstaaelig for de særlig indviede. Sagen var, at Faders Bedstefader, min Oldefader, hed Phi* lip Peine. Som det saa med humoristisk Tonefald beret* tedes, blev min Bedstefader og hans Broder enige om at dele Navnet, da der intet andet var at arve, saaledes at min Bedstefader kom til at hedde Philipsohn, Broderen Peine, og dette sidste Navn var nu af forskellige Grunde ikke særlig fint Papir. En Hentydning til, at Fader egenlig hed Peine, virkede derfor saare irriterende. Forsoningen mellem Goldschmidt og min Onkel ind* traadte paa en Dampskibsudflugt, der fandt Sted i 1867 til Æ re for nogle franske Deputerede og Journalister, og foregik særdeles nydeligt. Helt uinteresseret var dette nu ikke fra Goldschmidts Side. Han havde stedse haft Van* skeligheder med sine Forlæggere — han har haft mindst seks — og han omgikkes dengang med Tanker om at træde i Forbindelse med et ordentligt Firma. Der bestod fra da af et venskabeligt Forhold mellem ham og Fader; 40