GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

i Form af Titler eller Ordener. Han var ikke noget zoon politikon, men en god Undersaat i Frederik den Sjettes Aand. Naar jeg før sagde, at min Fader ganske savnede Slægtsforbindelse indenfor den literære Verden, maa jeg dog gøre én Undtagelse og endda en meget betydelig. Han var nemlig kødelig Fætter til Digteren M. A. Goldschmidt. Men en meget barok Grund bevirkede, at han ikke kom til at drage Nytte heraf. Ikke den, at Fader sagde Nej til en Digtsamling, som den unge Student Goldschmidt tilbød ham, og som for Resten aldrig saa Dagens Lys. Nej, det var noget ganske andet. Fader havde en yngre Broder, der var Student og døde i 1870 som Embedsmand under Skifteretten. Goldschmidt tog sig af den yngre Slægtning, der havde literære Inter* esser, og blev hans Mentor udi Æstetiken. Men den unge Fugl slog med Vingerne og hævdede sin Selvstændighed. Saa rev det ud mellem dem paa en saa ligegyldig Genstand som Carit Etlars Drama »Eiags Sønner«, tror jeg, som min Onkel syntes var et godt Stykke, medens Goldschmidt vistnok med Rette betegnede det som et Makværk. Den unge Philip sen brugte Mund imod G., og denne blev ra* sende. Ellers lader det sig næppe forstaa, at da en af de følgende Dage min Onkel gik hjem ad Vesterbrogade til Frederiksberg Allé, springer en Mand frem fra et Baghold i Bagerstræde og overfalder ham med Hug og Slag. Det var Goldschmidt. Det blev en frygtelig Familieskandale. Gold* schmidt, hvis Position som »Korsarens« Redaktør ikke taalte mange Stød, maatte forlige Politiretssagen med Er* 6 * 39