GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Voldgiftsdomstol, uagtet de sikkert er vidende om, at jeg ingenlunde altid har kunnet give deres Paastande M ed s hold ved Voteringen. Med dette mit sociale Grundsyn kom min Deltagelse i Rigsdagsarbejdet til at staa i Sammenhæng. Og dog var det noget af en Tilfældighed. Da jeg kom ind i Folketinget, var Venstrereformpartiet allerede kommet til Skels Aar og Alder, Hovedrollerne i Finansudvalg og de andre vigs tigste Udvalg var allerede givet bort; det faldt da til mig at blive Partiets Ordfører i sociale Lovgivningsspørgss maal. Jeg bestræbte mig for at trække Partiet saa langt med, som jeg evnede, og det lykkedes saa nogenlunde, mes dens det endnu stod i Opposition. Mindre godt senere. Men for min egen Udvikling personlig har dette Arbejde haft en saare stor Betydning, og jeg er, meget tilfreds med den smukke anselige Stilling, det nu er faldet i min Lod at udfylde efter Evne. Ser jeg da tilbage, har jeg Grund til at være tilfreds med, hvad Skæbnen har lagt i mit Skød. Jeg har aldrig kedet mig og er endnu den Dag i Dag fuldt optaget. M a a s ske just dette engang imellem fremkalder et lille Hjertes suk, et Suk over hvad jeg maa lade ligge, som jeg saa saare gerne vilde vide Besked med, altsaa lidt mere Fritid. Jeg hører jo til den gamle Slægt, der er inficeret af Goethes Ord: Willst ins Unendliche Du schreiten, geh in dem E n d s lichen nach allen Seiten! 30