GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

cipiel Uvilje mod Socialismen, men jeg har ikke kunnet indrullere mig i det politiske Socialdemokratis Rækker. A f de to Sider i den danske Arbejderbevægelse, den faglige og den politiske, hvis nøje Sammensmeltning rummer det danske Socialdemokratis dybe Originalitet og en væsenlig Del af dets Styrke, har den faglige Side staaet mit Hjerte nærmest. Jeg har ikke Sans for Dogmatik, jeg har ikke sluppet de overleverede Dogmer for at antage nye og lige saa ubegribelige; jeg foretrækker Bernard Shaw og Sid* ney Webb for Engels og Karl Marx. Jeg har da i al Beske? denhed set min sociale Opgave i at være Arbejderpartiet en nyttig Ven i Frihed og Uafhængighed. Det er da stun? dom faldet i min Lod at gaa imod hvad jeg — med Rette eller med Urette — ansaa for forkert eller forhastet; jeg har gjort det uden at blinke, fordi jeg mente, at jeg først og fremmest skyldte mine Venner at sige Sandheden, som jeg saa den. Og vi har stundom gjort det med velberaad Hu, fordi vi saa, at det var lettere for os at sige den end for Partiets egne Mænd. Det er, hvad man kalder for en Prügelknabe, og det er ikke altid løbet af i bare Fredsom? melighed. Jeg har gennemgaaet hele Litaniet lige op til Forræder og Overløber. Men dette er ikke saa slemt, har ikke nogensinde forandret min Optræden, har ikke for? styrret mit personlige Forhold til Arbejderpartiets bedste Mænd. Og jeg vilde gerne her udtale, at der er lidet i mit offenlige Liv, der har opfyldt mig med saa megen Glæde og Taknemmelighed, som at de samvirkende Fagforbund nu paa syttende Aar siden 1897 har genvalgt mig som deres Repræsentant i den Institution, der nu hedder den faste G. P. 5 29