GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

sigtsmæssig Ordning, naar blot han selv er klar over den. Det var Ambt. Stadsingeniøren planlægger ustandselig nye Færdselslinier, nye Bebyggelsesplaner, der dog nødvendig* vis maa forblive hemmelige, fordi Loven ikke giver dem bindende Virkninger, og ved en maalbevidst Optræden kan meget opnaas og er meget blevet opnaaet. Jeg nævner som et enkelt Eksempel Svanemøllevillakvarteret, men som et mere alment følgende. Man blev opmærksom paa en pludselig opstaaet Tilbøjelighed til at parcellere i dybe Karreer, hvorved Gadeanlæg spares og som muliggør Bag* gaarde og Bagbygninger, den ene bag den anden. Nørre* søgade 37 er vel det mest fremtrædende Eksempel. Dette blev uden Lovhjemmel forhindret, ved at man fremtidig krævede Karreerne saa smalle, at slig uhumsk Bebyggelse udelukkedes. For det andet er Københavns Kommune fra urgammel Tid Storgrundejer i Stadens ydre Distrikter og er her jo fuldt Herre over, hvad Bebyggelse man vil gennemføre. Men endelig maa jeg for det tredie pege paa et Forhold, der næppe er almindelig kendt og endnu mindre alminde* lig forstaaet. Ved det 19 de Aarhundredes Begyndelse var Københavns som hele Rigets finansielle Stilling ret for* tvivlet. For at skaffe Luft nedsatte Enevoldskongen en Kommission, der som et Hovedmiddel til at bedre Situa* tionen valgte at bortsælge store Arealer, som tilhørte Byen, og anvende Købesummen til at dække trykkende Gæld. Men disse Grunde blev ved en mærkelig Forud* seenhed afhændede paa Vilkaar, at de ikke maatte udnyt* tes til Bebyggelse uden efter Magistratens Bestemmelse.

139