GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

ode, at det er hændet, at en større københavnsk Nybyg* ning er faldet ned. V i bygger gennemgaaende hæderligt i København. Hvad Meldahl sigtede til var at Loven ved Udformningen af Bygningens Ydre holdt sig til de jævne Traditioner fra Fr. V is og Chr. V IIIs Tid, forhindrede Udladninger som Karnapper, Risaliter, Taarne og Spir. Ved Byggeloven af 1889 fik Meldahl den fornødne Frihed; er man henrykt over Resultatet eller foretrækker man nu den gammeldags Nøgternhed? Saa vel ved den nysnævnte Lov, som ved en mellemliggende Nødlov blev der indført visse Forbedringer med Hensyn til ubebygget Areal, indre Lysafstand o. s. v., men Ændringerne var ikke gennem* gribende. Og Hovedsagen var, at København i ingen af disse Love fik en virkelig Bebyggelseslov, der paalagde Myndighederne at tilvejebringe en Generalplan og Spe* cialplan for Bebyggelsens Karakter og Udformning, men saa ogsaa gav disse Planer bindende Virkninger for Grundejerne. Uden en saadan almindelig Byplanslov stod Stadsty* reisen principielt magtesløst overfor Grundspekulationens Krav om Udnyttelsen af de byggemodne Arealer til det yderste. Hvorledes hjalp man sig nu under disse vanske* lige Forhold? Paa tre Maader. For det første vil den der ønsker at udstykke og bygge i større Stil paa mange Maa* der trænge til Kommunens Bistand med Hensyn til Kloak* og Vejanlæg, Forsyning med Vand og Lys. En energisk og ikke altfor blødsøden Stadsingeniør, som vi i 1886 fik i den senere Generaldirektør for Statsbanedriften Charles Ambt, vil derfor være i Stand til at fremtvinge en hen*

138