GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

falder i en aandelig Gæringstid, og selv om man næppe paa Forhaand vilde antage, at han skulde være blevet stærkt paavirket af den ved Georg Brandes udløste Bevægelse, kommer Tidsaanden uvilkaarlig til at virke som en omgu vende Atmosfære, der paavirker selv den genstridiges Sind og Tanke. Der raadede da i Danmark en almindelig Følelse af, at de udtraadte Baner maatte forlades, nye betrædes, og Carl Jacobsens kraftige Konstitution var modtagelig for en mere svulmende, en mere farveskinnende Kunst end den hidtidige. V il man give Sandheden Æren, maa man rent ud sige, at Carl Jacobsens Evne til at bedømme Samtidens Kunst ikke gav ham Adkomst til Udøvelsen af det Enevælde han tilstræbte. Hans Kærlighed til Frankrig gjorde ham til Køber i stor Stil af Datidens franske Skulptur. Tiden har faret haardt frem mod denne da saa beundrede Kunstudfoh delse; man har lært at se, hvad Johan Rohde allerede for* talte os i 1888 , at den for en stor Del var Pastiche ikke mindre end den klassicistiske, og at naar man endelig vil pasticciere, er vel Antiken som Forbillede ikke ringere end den italienske Renæssance, og vore Dages mere indtræn* gende Forstaaelse af denne og af Middelalderens Skulptur har yderligere klarlagt, at en svunden Tids Kunst ikke lader sig gøre om igen uden Forfladning og Udvanding. De virkelig selvstændige blandt de franske Billedhuggere, Car* peaux, Rodin, Maillol, Bourdelle og Belgieren Meunier vakte først sent og halvt modvillig Carl Jacobsens Inter* esse. Og ser man hen til de af ham foretrukne nordiske Kunstnere som Stephan Sinding og Rudolph Tegner, vilde 105