GustavPhilipsen_AfMinUrtegaard_1923

Ogsaa Faderen havde ladet Kunsten tilflyde rige Midler, men som etFormaal blandt andre, forSønnen blev Kunsten og dens Varetægt en Hovedsag. — Der var desuden stor Forskel paa deres Kunstopfattelse. Faderen hvilede trygt i det nationalliberale Leje, som N. F. Høyen havde gravet. Hans Smag var nøgtern, ensidig, men paa sin V is sikker nok. Den nationalliberale Æras Indsats i vort Kunstliv er et lille Stykke Historie, der endnu ikke er skrevet. Har man haft Lejlighed til at stifte Bekendtskab med det Pug* gaardske Hjem, Landsteder som Stokkerup, Skovgaard, Krathuset, Iselingen, vil man have modtaget Indtryk af en i visse Mon begrænset, men redelig Kærlighed til Kunsten, Vilje til Smykke af Livet paa egen national Grund. Saaledes var ogsaa den af J. C. Jacobsen selv planlagte Bolig paa Gamle Carlsberg. — Naar den under hans Ægide fuldførte Genopbyggelse af Frederiksborg og Grundlæggelsen af det nationalhistoriske Museum med Versaillesmuseet som Forbillede, giver Anledning til megen berettiget Kritik, laa Aarsagerne næppe særlig paa det kunstneriske Omraade, men dels i den principielt forfejlede Grundtanke, dels i en vis Gammelmandsutaalmodighed efter at se det hele færs digt, der førte til en Anvendelse af Simili i Stedet for ægte Materialier. Carl Jacobsens Kunstopfattelse var langt mere urolig og usikker. Han havde nedarvet Agtelse for den fra Thors valdsen stammende Kunst, og hans første offenlige Dos nation bar Navnet »Albertina«; men efter hans senere Gerninger at dømme kan man vanskelig tro, at hans Føs lelser her har været dybtgaaende. Hans Manddomsværk 104