GronnegadeKvarteret
83
menter inde i Byen“. Den mest bekendte Vært her var vel nok Værtshusholder Lars Erichsen, som residerede i Kælderen fra 1850 til 1864, hvilket Aar han flyttede til Lille Kannikestræde Nr. 5, hvor han indrettede „Erich- sens Salon Det var et broget Liv, der udfoldede sig i den lave Tobaks- og Puncheduftende Kælder, hvor Herrerne for det meste var Soldater fra den nærliggende Garderka serne, medens Damerne hovedsagelig var Kvarterets Tjenestepiger, som ikke kunde modstaa Fristelsen til at faa sig en Svingom med de flotte, statelige Garderkarle. Musikken i denne Kælder bestod af Klaver, Violin og Klarinet, og Sagnet fortæller, at den senere Operasanger 1. L. Nyrop efter at have aftjent sin Værnepligt ved Garden skal have begyndt sin musikalske Løbebane i København med at stryge Violinen i denne Dansekæl der, hvorfra han med Folketeatrets "Orkester som Mellem led gjorde Springet op paa de skraa Brædder som Mas- aniello i „Den Stumme". Paa ham kommer til at passe, hvad Holger Drachmann skrev ved Fru Heibergs Død: Foruden denne Dansekælder havde den ellers saa stille Nørregade endnu 2 andre, hvoraf den ene, der laa i nuværende Nr. 41, i Midten af 30-erne indehave des af Værtshusholder P. Nielsen. Den anden laa i Nr. 21, for Enden af Krystalgade, hvor nu Telefonselskabets Ejendom ligger, og Værten her var Værtshusholder Hans Larsen Tofte. Naar Viggo Lindstrøm i sin Bog „Kjø- benhavn i Tredserne“ skriver, at „Toftes Kælder“ var beliggende paa Hj. af Set. Pederstræde, er dette altsaa urigtigt. „Toftes Kælder" var en af Byens mest berygtede Danseboder, og der var jævnlig Klager over al den Støj og Spektakel, som herskede her. Da Tofte i November 1847 6* Kunsten begynder i Dyrehavsbod, blandt Gøglere findes dens Moder; den fødes til Liv i en Kælderhals — drejer sig ej i en Sagtevals efter de sirligste Noder.
Made with FlippingBook