GronnegadeKvarteret
82
I Sidegaarden til den store Ejendom Nr. 2 i Mønter gade, Hjørnet af Pilestræde, var der saa langt ned som i Begyndelsen af 70-erne offentlig Dans et Par Gange om Ugen, hvortil der skulde betales 24 Sk. i Entré, men til Gengæld var der saa intet at betale for hver enkelt Dans. Den under Lille Kirkestræde omtalte Christian Rom- melhoff havde i 1789 en Dansebod paa Hj. af Store Brøndstræde og Vognmagergade. I 40-erne finde vi paa Hj. af Slippen (o: den Del af Landemærket, der udmun der i Gotersgade) og Lille Brøndstræde, altsaa hvor nu „Gutenberghus“ ligger, en Dansebod, hvis Vært var Værtshusholder N. B. Schoustrup. Den gamle Karetma gerkro, der laa i Springgade Nr. 9, det nuværende Nr. 57 i Pilestræde, holdt offentlig Dansebod et Par Gange om Ugen i 60-erne. 1 1845 findes en Dansestue i Suhmsgade Nr. 2, Hj af Landemærket, og i Skrædder kroen, Gammelmønt Nr. 39, fik under 30. Oktober 1840 Skræddermester og Vært paa Lavshuset Hermann Frede rik Christian Reiter Politiets Tilladelse til indtil videre at holde Dans her Søndag, Mandag og Onsdag. Et mindre hyggeligt, men dog meget besøgt Lokale var beliggende paa et Pakhusloft i Nørrevoldgade Nr. 96 over Gaarden, hvor Gæstgivergaarden „Danmark1 havde Sæde. Paa Hjørnet af Nørregade og Nørrevoldgade, nuv. Nr. 60, var i mange Aar en af Byens mest bekendte og mest søgte Dansekældere. Ejendommen tilhørte i sin Tid Kapelmusikus & Organist, Krigsraad Keyper, men solgtes senere til Rebslagermester Hans Thrane, Fader til Tivolidirektøren, T. S. Thrane. Da Værtshusholder Niels Rasmussen, kaldet Freilev, der tidligere havde haft Dansebod andre Steder i Byen, i 1840 ansøgte om at maatte faa Dansebodsbevilling her, vedlagde han Andra gendet en Attest dateret 2. Oktober 1840, der gik ud paa, at der her i en Række af Aar havde været Danse bod, ligesom der anførtes i Attesten: „Da det ( d : den) ligger paa Hjørnet af en bred Gade, forstyrres her ej saa mange Folk som Tilfældet er ved deslige Etablisse
Made with FlippingBook