GronnegadeKvarteret

81

Desuden optraadte Miss Turner, „berømt Harpevirtuos“, ligesom der var Musiknumre for Violin og Piano. E n ­ tréen var 8 Sk. Senere blev der atter Danselokale her, indtil hele Kvarteret faldt for Øxen og Lille Regnegade omdannedes til Forlængelsen af Ny Østergade. Det Publikum, der søgte „Aftenstjernen", var vel nok Byens tarveligste fra Vognmagergade- og Brøndstrædekvarteret, og man saa her ret hyppigt Mandfolk iført lange, tunge, snavsede Vandstøvler skære „en Forkert'1 med Kvarte­ rets mindre fashionable Damer. Hver endt Dans maatte betales med 2 Sk., som efter Møntforandringen blev konverteret til 5 Øre, der af de dansende Herrer efter hver endt Dans maatte erlægges kontant til Musikdirek­ tøren, og de staaende Udbrud fra „Balinspektøren", populært kaldet „Udsmideren", var da enten „Denne Vej med 5-Øren“ eller „Op med 5-Øren, mine Herrer". Ve da den Formastelige, der vilde unddrage sig sin Betalingspligt, thi ban blev i saa Fald „werfet ud“ efter alle Kunstens Regler af den meget haandfaste „Udsmi­ der", der ikke tog helt blidt paa dem, som „vilde brænde den af“. En Aftenstund gæstedes „Aftenstjernen“ for ca. 40 Aar siden af en veritabel Arrestant, der under behø­ rig sikker, men meget diskret Politibevogtning fik Lov til at svinge sig her til Trods for. at han var arresteret af Politiet. Vedkommende sad arresteret for en eller anden Forbrydelse, hvortil han havde haft en Medskyl­ dig, som Politiet gerne vilde have Fingre i, og da man mente, at denne var Gæst i „AftenstjerneV1, men ikke kendte ham, var det, at Politiet foranledigede, at dets Arrestant for en enkelt Aften fik Lov til at muntre sig til Dansens Toner i Haab om, at man ad denne hidtil ukendte Vej kunde faa fat i den Medskyldige. Desværre glippede Haabet, og det eneste reelle Udbytte, der kom ud heraf var, at Arrestanten fik sig en behagelig Aften skarpt bevogtet af mandsstærkt, civilt Politi, saa at en­ hver Flugt fra hans Side vilde være en Umulighed, men den „Aftenstund i Stjærnen" har Arrestanten sikkert længe levet højt paa. 6

Made with