GronnegadeKvarteret

55

sen vrissende: „Skidt med Teksten, naar Folk bare for- staar Ordene!“ Der optraadte ogsaa en Sang-Danserinde under Navnet Mile Frou-Frou (Navn og Repertoire havde hun taget efter den kendte franske Sang-Danserinde), men hvis borgerlige Navn ellers var Theodora Bigum. Et af hen­ des Bravurnumre var et Par Minutter at staa ubevæge­ lig paa det ene Ben med det andet løftet vinkelformet paa dette. Ganske langsomt strakte hun da det løftede Ben ud, bøjede sig forover, indtil hun tilsidst laa udstrakt paa Gulvet med Benene dannende en lige Vinkel, hvil­ ket indbragte hende stormende Applaus. Som Cancan­ danserinde var hun ogsaa fortrinlig og havde som Part­ ner heri Skuespilleren Gunildus Lund (Bedstefader til Skuespillerinden Frk. Jutta Lund). En af de livfuldeste var Marie Bretton (som hendes Artistnavn var) med de buttede Kinder og de skælmske Øjekast. Knapt 19 Aar gammel debuterede hun i Sæso­ nen 1873— 74 i „Schweizerpavillonen", hvorefter hun kort efter kom til „Valhalla" og efter Rejser i Sverige og Tyskland atter kom til Danmark, hvor hun bl. a. optraadte i „Kisten“ . Det var Marie, som i sin Tid skabte Viserne som „Kun lidt højere op“ (som bl. a. handlede om Christen Berg og I. A. Hansen), „Blinker- visen" („B link lidt til m ig“) „Det er desse, desse Her­ sens Bentøj, som vi harft samt hendes Glansnummer

Jeg er saa kælen, for det ligger nu en Gang i Sjælen, at saa kælen bestandig jeg er.

Kostumerne var den Gang mest lange Kjoler, men som Marie Bretton en Gang udtalte til m ig: „Naar man havde anstændige præsentable Ben, havde man selvfølge­ lig kort Kjole“ . Mange vil endnu kunne mindes de 5 tækkelige Søstre Alfrida, Fanny, Camilla, Rosa og Agnes Andersen, Døtre af 70-ernes bekendte Gymnastik- og Svømmelærer Andersen-Nyhus.