GronnegadeKvarteret

54

Sangerindepavillonerne i Rusland, hvor det da var Skik, at de optrædende Sangerinder efter endt Sangforedrag inkasserede Betalingen paa et Nodeblad, som de gik omkring med i Hænderne. Hvis en af Gæsterne i de danske Pavilloner ignorerede den fremstrakte Tallerken og Intet gav, mødtes han som Regel med det ironiske Udbrud af Sangerinderne: „Naa, Herren er Fripatient“. Da der havde vist sig en Del Uvilie mod denne Beta- lingsmaade forsøgte V. Rantzau i 1870 i „Kisten “, hvor han den Gang residerede, at indføre en anden, idet han nemlig i Aviserne bekendtgjorde, at der var truffet det Arrangement, „at der foruden den sædvanlige Inkassa- tionsmaade ved Ombæring af Tallerken vil blive udstedt Billetter med Dags Dato å 16 Sk., der erholdes hos de Inkasserende, og som for dem, der enten ikke ynde den almindelige Inkassation eller ønske at forblive længere i Lokalet, give Ret til at overvære hele Aftenunderhold­ ningen uden yderligere Udgift. “ Samtidig med Amalie Hullstrøm optraadte den kønne norske Emma Wimpelmann, som sang Bellmanske Sange i „Kostume å la Bellman" med sorte Fløjlsbenklæder og en lille Kappe paa Skuldrene. Fremdeles var der den blonde Ragnhilda Leissmann, der havde et lille Skue­ spillertalent, som blev udnyttet i de Smaastykker, som gaves paa Tribunen. Hun optraadte da jævnlig i Ko­ stume som Amagerpigen Lisbeth. Senere rejste Ragn­ hilda Leissmann til Amerika, hvor hun blev gift med en af Københavns Forgrundsfigurer, som ogsaa optraadte som Tryllekunstner, Broder til en i sin Tid meget kendt dansk Journalist og Telegrafist S. Hun afgik ved Døden i Buenos Ayres i 1877. Medens hun optraadte i Val­ halla, var dennes Indehaver og Vært den da meget om ­ talte Rasmus Hansen, som dels havde haft „Rudersdal“, dels Sangerindepavillonen „Glacisholm“ paa Vesterbro. Han døde pludselig I. August 1876, hvorefter I Peter­ sen blev Vært. Det var ham, der en Aften bad en Sangerinde om at synge en ny Sang, men da hun hertil bemærkede, at hun ikke kunde Teksten, svarede Peter