GronnegadeKvarteret

51

var Leder af, med Navne som Madam Andresen, Hanne Ruud, Augusta Kragh m. fl. samt Pianisten Axel Keil. Sangene, som blev sunget, var, skøndt der slet ikke øve­ des Censur, aldrig uanstændige, og man vil næppe i en eneste af Rantzaus flere Tusinde Viser finde en eneste Uanstændighed. Det var derimod ikke Tilfældet med de Viser, der i Datiden foredroges i de tyske „Singspiel- Hallen“, at dømme efter den Prøve paa disse, som den tyske Forfatter, E. Fuchs, giver i 3die Bind til sit store Værk „Illustrierte Sittengeschichte. Das burgerliche Zei- talter“, Munchen 1912. Mange af Datidens danske San­ gerinder var gifte Damer, der førte et yderst agtværdigt Familieliv, og i Bladet „Hr. Sørensen" for 1865 læser man saaledes i dettes Nr. 243: Nutildags har Rantzaus Viser jo vundet Indpas i Kon­ certsalene, og den mest bekendte er vel nok „En Sex- tour“, som imidlertid er en Pastiche efter Adolph Reckes Vise „Der var om mig umanerlig R ift“, som var skre­ vet til Hornemanns Melodi i Stykket „Han er gruelig gal“. I Juni 1866 lukkedes „Valhalla1 midlertidig, da den var udlejet til privat Brug, men den genopstod atter som Sangerindepavillon den 3. Oktober s. A. under Ledelse af den fra Tivolis Tepavillon kendte Restauratør Daniel- sen, og da oprandt først den rigtige Valhallaperiode, som endnu mindes af mange aldrende Medborgere med et stille, indadvendt Smil og blanke, skinnende Øjne. Indgangen til Lokalet var, som før omtalt, paa Byg­ ningens Midte, og naar man kom ind, havde man til venstre den store halvrunde, lave Tribune, som var an­ bragt op mod den Væg, hvor der nu er indrettet Trappe­ opgang fra Salen til „Café Osborne“. Der var som 4* „En yndet Sangerinde fra Musikhallen Nr. 2403 i Kjøbenhavn bliver hver Aften hentet af sin Mand for at holde Snushanerne borte. Forresten er det næsten en Levevej for en magelig Mand at have en Sangerinde til Kone, og der er nok af dem.“