GronnegadeKvarteret

50

kendte og søgte Sangerindepavilloner, og skulde man den Gang rigtig ud og more sig, gik man til det Tempel, om hvilket det i en gammel Vise hed:

Og saa derude glem ej fordums Gudehjem, som laa i Lindely.

Ej saa man kvindesky en enest’ Kæmpe bold, og senest Klokken 12 som nu man dengang ej gik hjem fra Sold.

„Valhallas“ Bygning staar endnu den Dag i Dag og benyttes nu som Spisesal for Café „Osborne" paa Hjørnet af Vesterbrogade. Bygningen er opført først i Halvtredserne, og den kaldtes da „den nye -Beværtningspavillon“ eller blot „Pavillonen" i Frederiksberg Allé 1 ved Jærnporten. Der var da musikalsk Aftenunderholdning af forskellige Selskaber bl. a. Familien Zetly i Forening med Tyroler- sangeren Rosenbaum, det Bauerske Selskab, Familien Remmele fra Steiermark. Ejeren af Pavillonen var Vin­ handler Hartvig, som senere indrettede den til Ølhal, der den 5. Juni 1859 aabnedes under Navnet „Den norske 01hal“. Dette Navn beholdt den ikke længe, thi allerede 31. Juli s. A. kom den til at hedde „Val- halla“ og blev nu til den kendte Sangerindepavillon. Fra 1864 til 1866 var det det „Valentinske Selskab" under Ledelse af dettes fornemste Kraft, Sophie Valen­ tin, der optraadte herude, og Selskabets Husdigter var hendes senere Mand, Isenkræmmersvenden fra Primon, V. Rantzau, som var Svoger til Kammersanger Chr. Han­ sen og Forfatteren, Teaterdirektør M. V. Brun. Sophie Valentin var fra Fyen kommet til København, hvor hun' først optraadte i Kehlets Kafé paa Kongens Nytorv (nuv. Handelsbankens Ejendom), og her lærte hun sin senere Mand, daværende Svend hos Isenkræmmer Primon paa Østergade, at kende. Mange af Rantzaus ypperste Sange var Sophie Valentin den første Fortolker af. Det var et godt og efter Omstændighederne et udsøgt Selskab, hun