GronnegadeKvarteret

17

Plade der var et Hul, hvorigennem Pengene strøges ned i Skuffen, under Disken laa de varme 8 Punds Rugbrød, medens Hveder og Boller laa paa Jærnplader, og det øvrige Brød i store Kurve. Bag Disken stod Oldenstedt selv i hvid Bagermundering med opsmøgede Ærmer og expederede, naar han da ikke var beskæftiget i Bageriet, og det var ham, der modtog de Svinestege og Gaasestege, som Folk kom bærende med paa den store „Bradepande", naar de ikke selv kunde stege dem i Hjemmet. Som Bevis for Modtagelsen fik man da af Bageren et gammelt Spillekort, hvorpaa der paa Forsiden var skrevet et Nummer, medens der paa Bagsiden var anbragt Bagerens Laksegl. Konditoren, der hed Schneider, boede i Nr. 30, og i hans Vinduer prangede et Par mægtige Taarne, lavet af Sukker; de var meget kunstfærdige at se til med de tynde Sukkertraade, som agerede Taarnvinduer. En skøn Dag var der dog kommet noget Nyt i Konditorens Vindu: man saa nogle Smaaflasker fyldt med rød Saft, og paa Flaskehalsene var der paabundet nogle smaa Papirspakker af den Form, som de Pulvere, man købte paa Apotekerne, havde. Det viste sig, at det var Him- bærsaft, der var i Flaskerne, og i Pakkerne var der Natron og Vinsyre. Naar man saa blandede noget af disse 3 Ingredienser i et Glas med Vand, havde man den dejligste Bruslimonade af Verden. At eje en saa- dan Trylleflaske var et lille ubefæstet Barnehjærtes højeste Attraa, og de kostede kun 25 Øre, saa der var mange af Kvarterets Børn, der bestormede deres For­ ældre om at maatte faa Lov til at tage disse Penge af Sparebøssen. Et Par Steder fra Konditoren laa og lig­ ger forøvrigt endnu et lillebitte Dukkehus paa Stue, 1ste Sal og Kvist, og det har Nr. 26. Huset var blevet liggende, da Peder Madsensgang blev reguleret, og man siger, at Grunden til, at det ikke kom med ved Regu­ leringen, var den, at Ejeren holdt det i saa høj en Pris, at Københavns Byggeselskab, som var den,, der omordnede Peder Madsensgangs-Kvarteret, maatte lade 2