GronnegadeKvarteret
110
Smørrebrød, 01 og Snaps, altsaa meget spartansk. Tonen var selvfølgelig ikke Kammertonen, og Danseboden faar i 1852 følgende Omtale i „Folkets Nisse" d. 17. April: „Efter Forlydende har Politiet sat en Pind for Natte- dandsen, da en stor Del af det dandsende Publicum, istedetfor at bruge Benene, hyppig brugte knyttede Næver. En routineret Balinspecteur, der tillige fungerer som Inspecteur for det Indre, Justits- og Undervisningsvæse- net, forestaaer ligeledes Udsmidningsvæsenet“ . Entréen var ikke dyr i „Klodsen"; til Tider var den kun 35 Øre for en Herre og 20 Øre for en Dame, men Publikum met var jo ogsaa derefter. Naar der afholdtes „Bal masqué", var dog Prisen henholdsvis 1 Kr. og 50 Øre. Efterhaanden som Tidens Smag forandredes, gik det mere og mere ned ad Bakke, indtil „Klodsen" nedreves, og en stor Beboelsesbygning opførtes, hvor den sidste Rest af det gamle Rosenlund havde ligget. Som man vil have set, har Hovedstaden i Tidernes Løb været temmelig rigelig forsynet med Templer, hel liget Gudinden Terpsichore, thi Lysten og Trangen til at kunne hengive sig til Dansens Glæder har altid været stor hos alle Folk, ikke mindst hos Københav nerne. De gamle uhumske, slet ventilerede Danse kældere gik ind; de høre nu til det København, der er forsvundet, og som man ikke for nogen Pris ønsker at faa igen. Saa fik vi de bedre udstyrede, store og luf tige Dansesaloner, hvoraf der nu er 4 tilbage, nemlig „Fønix", „Kæden", „Palais de Danse" og „Florasalen". Og sluttelig har vi faaet Restaurantdansen, „Dansen mellem Bordene", som den kaldes, men om den har nogen Fremtid for sig, er ikke godt at vide. Maaske vil der en skøn Dag blive reageret mod denne, thi man skulde dog synes med Rette, at det Sted, hvor man gaar hen for at indtage sine Maaltider, skulde man være fri for det Støv, som ophvirvles af de dansende, og som uvægerlig lægger sig over Spise- og Drikkevarerne. I Fortidens Dansekældere lagde Dansens Støv sig over
Made with FlippingBook