GronnegadeKvarteret

109

Danselokale lukker et halvt Aarstid for at gennemgaa en omfattende Reparation og Forbedring. Som en anden Fugl Phønix opstaar det da Tirsdag den 3 September 1918 i en ny og forbedret Skikkelse, men Navnet „Figaro" er skrinlagt, og i dets Sted er kommet det moderne „Palais de Danse", hvor de mandlige Gæster skulde møde i Kjole og Hvidt for at kunne blive indladt i Palæet. Denne Fordring er dog senere blevet ophævet, og nu stilles der, mig bekendt, ikke andre Fordringer til Gæsterne her end Byens andre Danse­ lokaler stiller. Hvor Grænsen gaar mellem København og Frederiks­ berg laa paa dette sidstes Grund en Dansesalon paa Værnedamsvejen Nr. 5. Den hed officielt „Colossæum", men kaldtes aldrig for andet end „Klodsen", og den laa der som den sidste paa Skansen, som den sidste Rest af vore Forfædres Forlystelsessted „Rosenlund", Kehlets gamle Etablissement. Oprindelig var der sunget for „Colossæums Vugge, at den skulde blive en flot Dansesalon, hvor det bedre Publikum søgte, og som saadan aabnedes det ogsaa i 1854, ligesom den ogsaa skiltede med de for Alménheden saa mystiske Ord „Bal mabille", men lidt efter lidt gik unægtelig Glansen af den, og den blev til „Klodsen". Indgangen var ad en stor Port, over hvilken med store Bogstaver stod „Co- lossæum", og gennem en lang Gang kom man ind i selve Danselokalet. Der var efterhaanden blevet meget tarveligt i „Klodsen", hvor Publikum mest var Fabriks­ piger, Slagtersvende og Landslagtere, Bønder, der vilde more sig i Hovedstaden, og halvt eller helt offentlige Fruentimmer. Ret jævnlig saa man „Herrerne" enten danse med lange Vandstøvler eller med — Træsko. Mellem Dansene saa man „Udsmideren" eller „Skræd­ deren", som han kaldtes, komme gaaende med en stor Vandkande, hvormed han gav det støvede Gulv, og undertiden Gæsterne med, en Omgang Vand. Det ma­ terielle Traktement bestod som Regel af nedlagte Sild,