GronnegadeKvarteret

102

saaledes som man endnu om Sommeren kan sé det paa Dyrehavsbakken. Danseboden søgtes fornemmelig af Søfolk og regnedes ikke for at være af de allerpæneste. 1 1837 var I. Møller og 10 Aar senere var Niels Ras­ mussen Freilev Dansebodsvært i „Rabeshave“. Gaar vi ud paa Amager, har der, fraregnet Kroerne, mig bekendt kun været én eneste Dansebod her, og den laa paa Amagerbro Nr. 7, altsaa hvor nu „Sønder­ bros Teater“ er. Den havde i mange Aar været Danse­ bod for den tarveligere Del af Sundbyøsters og Sundby- vesters Befolkning, og den sidste, der havde været Vært her var Værtshusholder P. Nielsen, men Dansebevillin­ gen var blevet frataget ham, da der rimeligvis har været Spektakler. Efter hans Død ansøger hans Enke Elisabeth Nielsen den 31 Januar 1846, om hun kan erholde Dansebevilling, men dette blev nægtet hende, og efter den Tid har der neppe været Dans i Nr. 7, eller som det ogsaa kaldtes „Haabet“. Vesterbro har altid været som Hjærtet i Byens For­ lystelser. Her var Beværtning ved Beværtning, der var Sangerindepavilloner, der var Menagerier, bl. a. Gau- thiers, der var Forevisning af Køer med 2 Hoveder og Lam med 5 Ben, der var et Par Teatre, der var Kæmpe­ kvinder m. m. Hele Strømmen fra København skulde jo passere Vesterbro paa Vejen til Frederiksberg Have, og den Vej tilbagelagdes som Regel til Fods, ikke som nu med elektrisk Sporvogn eller Automobil. De færreste tog med Omnibussen. Der var saa meget at sé paa og „falde ind paa“ paa Vesterbro, at tvende Unger­ svende, hvoraf den ene nu er en bedaget højere Officer, i sin Tid brugte at fordele deres Penge i højre og venstre Vestelomme, naar de gik ud for at more dem paa Vesterbro. Pengene i de højre Lommer skulde bruges paa højre Side af Gaden, og naar disse Lommer var tømt, gik man ganske rolig over paa venstre Side af Gaden, hvor man da brugte Pengene fra de venstre Lommer, og naar begge Lommer var tømt, vendte man hjemad til Byen. Idéen var ret praktisk. Der var og-