GronnegadeKvarteret
101
alle Lokaler var næsten opslidte og sammes Underlag paa enkelte Steder opraadnede, ligesom Lejligheden synes usikker, saa det maa have været et mindre solidt Danse lokale. I Folkemunde kaldtes dette i sin Tid kun for „Nr. 11“, og naar nogen sagde, at han eller hun „skulde i Nr. 11“, var dette ensbetydende med at gaa paa Dansebod. Samtidig med denne laa en anden Danse bod i Nr. 14, nuværende Nr. 54— 56— 58, og i April 1843 fik Dansebodvært Chr. Petersen, der tidligere havde haft Dans paa 1ste Blegdam, Politiets Tilladelse til at flytte sin Bevilling herhen. Et andet Sted paa Nørre bro, hvor der ligeledes dansedes, men ganske vist ikke som et offentligt Danselokale, var „Arbejderforeningen af 1860“-Sommerlokale paa Hjørnet af Guldbergsgade og Meinungsgade. Her havde Foreningen om Somme ren til Huse hver Søndag, Mandag, Onsdag og Lørdag fra 13 April 1861 til 1867, og der fandtes her en stor Have (som ved en given Lejlighed rummede 500 Men nesker), hvor der i gunstigt Vejr var Dans paa en aaben Estrade. — „Florasalen “ paa Fælledvej er af nyere Op rindelse. Paa Christianshavn laa der et Par Danseboder, saa ledes „Schous Kælder" i Brogade Nr. 12, det nuvæ rende Nr. 23. I 25 Aar residerede her Værtshusholder Ole Peter Schou, efter at han den 7 Januar 1841 havde faaet Tilladelse til enkelte Aftener om Ugen at maatte afholde Dans til Kl. 10. Hans Dansebod var særlig besøgt af Soldaterne fra de omliggende Kaserner, og det var sandsynligvis af Hensyn til, at Soldaterne skulde være hjemme til den Tid, Retræten blev blæst, at Dan sen ikke maatte vare længere end til Kl. 10 om Aftenen. I „Rabeshave“, der var beliggende i Langebrogade Nr. 8, laa i første Halvdel af forrige Aarhundrede en Beværtningshave med Gynge (o: Karusselbane), og hvor der tillige var Dansebod. Ved Fastelavn var der megen Liv og Lystighed ved Karusselien, der snurrede rundt til Tonerne af en hæs Klarinet og en Stortromme, me dens de, der red paa Karusselhestene stak efter Ringen,
Made with FlippingBook