GronnegadeKvarteret

100

Forskel paa „Kæden“ nutildags og „Krismers Dansebod" i Begyndelsen af forrige Aarhundrede. Østerbro har altid haft det smaat med Forlystelser i Modsætning til de andre Forstæder, men Dansebod har den dog haft, og ovenikøbet en med det mytologiske Navn „Neptuns H a l“. Den existerede endnu for 50 Aar siden og var beliggende i Nr. 3 paa Citadelsvej, hvilket er det nuværende Nr. 7 i Classensgade, thi Citadelsvej udgik nemlig den Gang fra Hjørnet af Østerbrogade, og det var først senere, at denne Del af Gaden fik Navneforandring til Classensgade. Dansen varede dog sjældent længere end til Kl. 12, og naar der skulde be­ tales for hver enkelt Dans, var Entreen 8 Sk. for begge Køn, medens den blev sat op til 1 Mark for Herrer og 8 Sk. for Damer, naar der var „Fri Dans“. Nørrebro var derimod bedre forsynet med Danseboder, og i 40-erne laa saaledes Chr. Petersens Dansebod paa 1ste Blegdam Nr. 73, hvilket svarer omtrent til nuvæ­ rende Blegdamsvej Nr. 4. Otto B. Wroblewski omtaler ganske kort i „Nørrebro i Trediverne" („Museum" 1895) en Dansebod, „en Skræk for alle ærbare Husmødre paa Nørrebro", og som øvede en stærk Tiltrækning paa „Broens" Piger, Karle og Haandværkssvende. Det var det daværende Nr. 11, nuværende Nr. 44, og her laa J J. Foghts (Foigt) Danse­ bod, som han dels selv, dels ved andre, havde drevet siden 1827. Bygningen var lav og bestod kun af Stue og 1ste Sal, midt paa Huset var der en Port, der førte ind til den rummelige Gaard, som gik helt ud til nuvæ­ rende Elmegade. Danseboden var i den Del af Huset, som vendte mod Byen, og den bestod af 3 Værelser, hvoraf det ene med Pyramideovn paa 3 Etager, og det andet med Vindovn med Tromle, samt Køkken. Det har ikke været nogen overvættes stor Dansebod, men den var stærkt besøgt, thi Nørrebro havde jo ikke saa­ ledes som Vesterbro mange Forlystelser at byde paa. Lokalerne blev efterhaanden stærkt forfaldne, og ved en Synsforretning i 1852 viser det sig, at Gulvene i

Made with