GronnegadeKvarteret

97

Læredrenge hos de derboende Haandværkere ogsaa m i­ stede alt deres Tøj, hvorfor der blev foranstaltet oll'ent- lig Indsamling til disse Skadelidte. Som det i sin Tid ret hyppigt skete ved større Brande, var der ved denne Lejlighed mødt mange, der optraadte som et frivilligt Redningskorps og reddede, hvad der kunde reddes, men disse glemte rigtignok undertiden at aflevere det reddede efter Branden, og saaledes gik det ogsaa her. Tofte maatte derfor i Adresseavisen for den 8 Januar anmode dem, der havde reddet hans Sager, om atter at aflevere disse til ham, og han tilføjer meget spydigt, at saafremt vedkommende skulde være uvidende om hans Opholds­ sted, da er dette i Adelgade 289 paa 1ste Sal. Strax efter Ildebranden maatte Tofte sé sig om efter et andet Sted til at holde Dansebod i, indtil han kunde faa den gamle genopbygget, og han fandt et saadant interemistisk Sted i Helliggeiststræde, det senere „Fønix“ , hvor han da strax genaabnede sin Dansebod. Selvfølgelig maatte denne Brand blive forherliget i en Gadevise, og allerede den 4de Januar, altsaa 2 Dage efter Branden, averterede Boghandler H. Chr. Bakke i Møntergade Nr. 53 i Adresse­ avisen, at der idag er udkommet: „Sang om „Kjæden", den evig muntre Dandsebod, som brændte, men dog flyttede til Helliggeiststræde efter Branden“. Visen kostede 2 Sk., men „Boghandlere erholde mod Contant 50 pr. Cen t.“ Branden skildres i denne Vise saaledes:

Min Kjære, du inte maa græde. Jeg siger, det hjelper dig ej, For Kjæden, din forrige Glæde, Er fløjet imorges sin Vej.

Et af de sidste Vers lyder saaledes:

I Helliggeisternes Stræde Han satte den grundmuret op, Og dér kan vi atter med Gtæde Os faa en Mazurk og Galop.

7