GronnegadeKvarteret

98

Men foruden en Skillingspoet havde Lukningen ogsaa kaldet en anden Poet frem paa Arenaen med sit Kvad, og det var „Kærne-Peter“, Poeten fra „Onkel Toms Hytte" i Kælderen i Læderstræde Nr. 26, Værtshus­ holder Peter Emil Petersen, og han skrev følgende mor­ somme

Sørgeqvad ved Kjædens Lukning.

Græder, I Nympher, Kjæden er lukt, Stride Taarer! Haabets sidste Straale er slukt, Slukt med Taarer. Endnu I troe, 1 hør’ Tonerne klinge, Endnu I Fødderne dandsende svinge. Endnu I drømme og drømme saa smukt, Stakler, I vaagne og Kjæden er lukt! — Flor om Hatten, I muntre Svende, Nu er al Eders Glæde til Ende, Standset liig Fuglen i sin Flugt, Kjæden er lukt. Sorgen vil sværte Saalerne sorte, Jernnatur, hold Fortvivlelsen borte, Bort med den Tanke — Kjæden er lukt! Hvor vil I nu hen, I unge Koner? Hvorhen, 1 Grever og Baroner, Contoirister og Borgermænd, Hvor vil 1 hen? Hvor vil I plukke den gyldne Frugt Nu, da Kjæden er lukt. — Muntre Sømænd, som nu er ude, Komme og finde den sjunkne Skude, Finde det tomme, forladte Vrag, Dem er beredt en Sorgens Dag; Lad os ei dvæle ved Tanken længer, Hvad nytter det vi med Hovedet hænger, Bulen er lukt!

Man kan ved at læse dette Digt igennem næsten høre den gamle „Kærne-Peter" deklamere det som Melo­ drama, accompagnerende sig paa sin Guitar, og ovenpaa Digtets imiterede Opstyltethed virker det som en Spand koldt Vand over Hovedet at høre den prosaiske Slutning: Bulen er lukt!