GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Senere fik Stødeladen modsatte Klodser, og Langhøvlen fik to skraatsiddende Jærn og Haandtag paa den Side, der vendte opad. Men da var der kommen Rammelisteprofiler i Massevis, saa mange, at der nu var noget for enhver Smag, og samtidig blev Glarmestrene dygtigere og dygtigere til Rammearbejdet. Nu er Stødeladen omtrent helt afløst af Listehuggemaskinen med dens to retvinklet for hinanden siddende Jærn eller Knive, der med eet Hug samtidig overflødiggør Sav, Gærkasse og Stødelade. Da Glarmestrene var naaet saa langt, at de kunde levere deres Kun­ der Rudeglas, man saa nogenlunde kunde se ud ad, var der dem, der nu forlangte, at det skulde være uigen­ nemsigtigt.

Glarmesteren, der for længe siden havde gjort den Erfaring, at han maatte holde sit Værkstedsbord rent, hvis han ikke vilde risikere at faa Ridser i sit Glas, var ikke længe om at tilfredsstille Ønsket — han ridsede Glasset over det hele. En Strimmel fladt Jern fik han trillet op, saa det blev til en Spiral, »Sneglen«, Glaspladen blev anbragt med »Blank« nedad paa et uldent Stykke paa Bordet,

Snegl,

vaadt Sand kom i Sneglen, og saa kørtes der rundt. Det vanskeligste var at komme ned i de smaa Fordybninger paa Glassets Ruside. Man klarede dette ved at have en Haandfuld smaa Flintesten til Hjælp. En gammel Kollega har fortalt mig, at han omkring 1880 havde den »Tjans« med Snegl paa Akkord for 20 Øre pr. Stk. at mattere flere Kister 20" X 24". Han kunde i en ti Timers Arbejdsdag tjene 2 Kr. Den nu brugelige Mattering ved Sandblæsning kendtes først her i Landet fra Midten af Firserne.

Spejlglastang.

85