GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Af det citerede fremgaar, at Glarmestrene i 1 788 har indsat »Kob­ berstykker« under Glas. Om Glarmestrene har leveret Rammerne, hvori de er indsatte, er meget tvivlsomt, det er mere sandsynligt, at Ram­ merne har været lavet af Snedkere, der har poleret nogle af disse, me­ dens andre er blevet forgyldte af Malere.

I 1824 begyndte den senere saa kendte For­ gylder P. C. Damborg selvstændig Virksomhed i København. Mesterstykke kunde han ikke frem­ vise -— der var intet Forgylderlaug — men han indsendte en Samling Rammeliste-Prøver til Kunstakademiet og fik dettes Attest for godt Arbejde. En anden, kendt Forgylder, O. B. Scheiltved, nedsatte sig omtrent samtidig i Kø ­

benhavn. Disse og andre Forgyldere — Glarmestrenes Fætre — var efterhaanden kommen mellem dem, der konkurrerede om Indramning. Omkring 1850 var der saa et Par Snedkere i København, der be­ gyndte at kehle Rammelister paa Maskine. Nogle Aar senere rejste en Glarmestersvend, Chr. Jeppesen, til Tyskland. Faa Aar efter kom han tilbage, fik anskaffet en »Krideremaskine« og kunde hermed over­ trække Listerne med »Kridering«, en varm, blød Masse, hovedsagelig fremstillet af Kridt og Lim, som Forgylderne alt længe havde anvendt, ogsaa til deres ophøjede Reliefornamenter. Da disse Lister var forgyldte paa Forkanten og sortlakerede bagtil, behøvede Glarmesteren ikke mere Hjælp fra Snedker eller Forgylder, men kunde selv lave de tusind Hjems Skilderier fra først til sidst, efter at han havde opfundet »Stødeladen«, der er et specielt Glarmesterværktøj. Oprindelig var Stødeladen en Planke af vellagret, haardt Træ med en Bane, hvorpaa en »Rubank«- (Langhøvl) kunde løbe, liggende paa Siden og med en Klods anbragt paa Gæring. For at »støde« Ramstykket, d. v. s. høvle det paa Gæring skaarne Listestykke i begge Ender, maatte det vendes med Undersiden opad efter først at være »stødt« med Retsiden opad.

Stødelad.

8 4