GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

tid vil Diamanten bevare sin Stilling, thi den har ogsaa nydt godt af Nutidens bedre Hjælpemidler til Indfatningen, saa den hverken skal stikkes eller slæbes, og til Arbejdet ved Tilskæring til en Glasmosaik, et Glasmaleri eller et vanskeligt Udsnit i almindeligt Glas vil den sik­ kert bevare sin absolut overlegne Stilling som Glarmesterens fornem­ ste Værktøj — saa fornemt, at mit Svar vilde blive akkurat det samme som min gamle Kollegas i »Drømmespil«, da han blev stillet over for Spørgsmaalet: »Hvad er en Glarmester uden en Diamant?« — »Intet!«

I vort lille Land var Forholdene jo altid meget mindre end syd- paa, og ikke for intet stod der allerede i Glarmesterlaugets Artikler af

29. April 1684, at enhver Svend maatte »reyse paa Handvercket i Tre Aar, førend hand i Lau- get maatte indtagis«. Men længe før den Tid havde alle danske Glarmestersvende taget aller­ mindst de Aar under de udenlandske, større For­ hold. Tillige var de fremmede Svende bestandig her i Landet og stadig skiftede de, saa Pustet fra det fremmede mærkedes hele Tiden i Faget. Derfor er der ikke noget mærkeligt i det, som Museumsinspektør Chr. Axel Jensen fortæller os i sin foranstaaende Afhandling, om det af ham fundne Glasmaleri i Bjerreby Kirke, hvor adskil­ ligt tyder paa, at vi her staar overfor dansk Glar- mesterarbejde, og han beviser os, ved Hjælp af det lille Stykke Runeglas fra Give Kirke, at dan­ ske Giarmestre har arbejdet her i Landet alle­ rede omkring Aar 1250. Billedet af Set. Morten er gengivet her, og jeg beder Læserne lægge Mærke til, hvor rigtig han er i konstruktiv Henseende, set med Glar- mesterøjne. Her er intet »Kejsersnit«, indskaarne Vinkler eller andre tossede Krumspring, som en Glarmestersvend, der vilde være Mester, møj­ sommeligt og i sit Ansigts Sved maatte se at komme igennem lige indtil Aar 1862. Set. Mor­ ten har holdt i 700 Aar og gjort praktisk T je­ neste i sin Kirke, til denne i 1905 nødvendigvis

Set. Morten. Glasmaleri fra Bjerreby Kirke paa Taa- singe. Nu Nationalmuseet. 77