GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

stykke i Ruden og kunde begynde at udsøge de farvede Glasstykker. Til dette vanskelige Arbejde, hvorunder man henlagde Skabelonerne paa de Glasstykker, der havde den ønskede Farve, krævedes en Kunst­ ners Blik og stor haandværksmæssig Erfaring. Og da indtraadte — og indtræder bestandig — det ærgerlige, at fra den første farvede Rudes Tilblivelse og til den sidstes vil det vedblive at være baade Kunstners og Giarmesters stadige Sorg, at man netop ikke har og ikke kan frem­ skaffe den Farve eller Farvetone, der vilde være den eneste saliggørende paa det Sted. Derpaa begyndte Tildannelsen af hvert enkelt Stykke Glas efter Skabelonen. Efter en gammel Beskrivelse* gik det saaledes til. Man lagde Skabelonen paa det Stykke Glas, man havde fundet passende. Derefter dyppede man en Pensel i hvid Farve, udrørt i Gummivand, og bestrøg Glasset ud over Skabelonen. Naar Farven var tør, oprid­ sede man med en Staalnaal hele Konturen, fugtede Glasset — i Reg­ len ved at sætte en Finger i Munden og faa Spyt paa den — og vendte det. Med det omtrent glødende Sprængjærn kunde man nu faa Glasset til at springe og derefter med en lille Buksbom- eller Blyhammer slaa de overflødige Stykker bort. Saa fulgte den langsommelige, nøjagtige Afgnaven med Krøjselen, hvor Skabelonen hele Tiden maatte bruges som Kontrol. Dermed var en eneste af de ofte mange Tusind Glasbid­ der færdig til videre Behandling — alt under Forudsætning af, at der ikke under Operationen var røget en lidt for stor Flis eller et lidt for stort Hjørne af, saa der ikke kunde være Tale om at dække Skavanken med det H-formede Blys Flanger. A f to Grunde gælder det om, at hvert eneste Stykke Glas i en blyindfattet Rude ganske nøjagtigt holder sin Størrelse; dels fordi den færdige Rude nøje maa svare til det opgivne Maal, og dels fordi Vinduets Styrke bestaar deri, at hvert eneste Stykke passer kompakt ind i Helheden. Inden Glasmaleren paabegyndte sit Arbejde, maatte Glasstykkerne renses med stor Omhu, og først da kunde han tage fat. Han arbejdede med den sorte Jærnfarve omhyggeligt revet og iblandet findelt Glas­ pulver, og det gjaldt om at bruge det mindst mulige af det Bindemiddel, der anvendtes, og at Farven dækkede uden dog at være bleven smurt for tykt paa. Ofte malede man Glasstykket helt over, hvorefter man rade­ rede og skraverede i det sorte og til Slut trak de stærke Konturer op. * Die Kunst auf Glas zu malen und Glasarbeiten zu verfertigen. Aus dem Französischen des verstorbenen Herrn Peter le Vieil, Kap. VII, pag. 53 - 57 . Nürnberg. 1779 . 6 8