GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

købt for deres surt sammenskrabede Penge. Og saa var det endda kun den halve Ulykke. Den anden findes i Glassets Historie fra Begyndel­ sen til op imod vore Dage og bestod i, at Glarmesterens Leverandører aldrig kunne levere ham saa smukt og fejlfrit almindeligt Glas, som han maatte have for at kunne tilfredsstille sine Kunder — det Glas fand­ tes nemlig ikke tidligere, det kom først omkring 1920. Allerede omkr. Aar 1200 var nogle Glasmagere i Venezia kommet ind paa at puste Maaneglassets lidt flade Kugle ud i en langagtig Form, saa den blev en Cylinder — egentlig en Slags Flaske med kort Hals. Naar man paa denne aabnede Bunden og bortsprængte Halsen og yderligere fik den til at revne en Gang paa langs (det kunde alt­ sammen lade sig gøre ved Hjælp af glødende Glastraade eller Jærn), saa kunde man i en dertil indrettet Ovn igen opvarme Cylinderen, ud­ glatte denne og derved faa en større, firkantet Glasplade. Denne Frem- gangsmaade besejrede for henved hundrede Aar siden fuldstændig Maaneglasset. Nu er ogsaa det »haandblæste« Cylinderglas en saga blott, og det gamle Ord, der sagde, at først i fjerde Generation fik man en duelig Vinduesglaspuster, gælder ikke nu, da Glasset som et endeløst Bændel kommer ud af en Maskine, en virkelig vidunderlig Maskine, der har gjort en Masse Kunsthaandværkere arbejdsløse og nogle enkelte af dem til Arbejdsmænd. Endelig bør det erindres, at det haandblæste Cylinderglas, i Mod­ sætning til maskintrukket Glas, havde en ret og en vrang Side — »blank« og »ru« hed det i Fagsproget. Ved Blæsningen gik alle Uregel­ mæssigheder udad, og selve Glaspladen beholdt altid noget af sin Fød­ selsform, Cylinderen, trods Udglatningen i Strækovnen. Engelsk Glas var her det bedste, det var mere plant end baade belgisk, fransk eller tysk Glas. Det var en meget stor Fejl af en Glarmester at sætte Rusiden udefter, det være sig i et Vindue eller for et indrammet Billede. Det var Kassationsgrund for et Svendestykke, og fra Kollegerne haglede Haan og Spot ned over den Svend, der havde begaaet en saadan Fejl. Hans Mester satte ham øjeblikkelig til at vende Glasset, men det saa ogsaa fælt ud — set med Glarmesterøjne. Det flade Glas, man havde langt op i Tiden — man kan godt sige: gennem mange Aarhundreder — var ikke godt at se igennem, ogsaa fordi det ikke var farveløst. I Begyndelsen var det lettere at faa kulørt Glas, selv om det ikke altid blev den Farve, man havde tænkt sig. Ret hurtigt havde man opdaget, at man ved at tilsætte Glasmassen for