GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

paa Bogmarkedet, sigtede paa noget enkelt Lav. De brød sig ikke om Materialet, men tog derimod saa mange Fag med som muligt, for at udbrede Afsætningen. Her var noget for alle, og at de benyttedes af alle, er Aarsag til, at Mønstrene gentages saa idelig i Renaissancens anden Rangs Arbejder og at de samme Mønstre viser sig paa de for­ skellige Stoffer. De tyske Kunstbøger fra samme Tid, Siebmachers, Egenolffs og Quentells, som er mere kendte gennem fuldstændige fotolitografiske Gengivelser, siger selv, at de er bestemte for tekstile Øjemed, men navn­ lig de sidste to indeholder saa mange rene Chabelontegninger og saa mange Mønstre i Konturer, at de kan tages i Brug af alle dekore­ rende Haandværk. Her er formelig Trængsel af Ideer; der er en Fylde i dem af frigjort, formende Fantasi og en saa tiltalende Befrugtning af den jævne gammeldags Gothik ved Renaissancens viltre Ungdomsblod, at de kunde fortjene en langt større Paaagtelse, end de hidtil har nydt hos os. Fordum tjente de som Vejledning herhjemme, og man finder ikke sjældent Siebmachers Mønstre paa vor gamle Hvidsøm. Denne Mani for smaa Glasmalerier har efterladt sig adskillige smukke Minder. Den bedste og største Samling af dem findes paa Odense Museum og er taget ud af Byens gamle Skomagerlavshus. Blandt dem straaler Mester Jens Pedersens Vinduer fra 1583, som bærer koste­ lige Billeder fra Tiden. At slutte efter Fundenes Rigelighed maa Fyn, Samsø, Slesvig og Holsten have udviklet denne Smag fyldigst, men i vore Købstæder var der næppe noget velhavende Hus, som ikke havde sin Samling. Den svarede til vore Fotografialbums. De fleste Billeder bringer Giverens Navn, Bomærke, Virksomhedstegn o. lign. I det 17de Aarhundrede fortsattes denne Udsmykning af Vinduerne, ja den trængte længere og længere ind hos Bondestanden, men naar Mode løber livligt, kan man være vis paa, at den er sakket svært af ved sin Kilde, i de højere Stænders Smag. De herlige Vinduer, som sad i Kongens Stol i Frederiksborg Kirke, var den sidste store Anstrengelse i den Retning, og alt som Aarhundredet randt, hører man mindre og mindre om fornemt Glasmaleri; man forundres ved at se Kong Chri­ stian V endnu i 1673 give Petrus Faschinett 144 Rdlr. for Vinduer, han havde malet. A f egentligt Glarmesterarbejde fra Renaissancens Tid er grumme lidt levnet, og vi vilde ikke have vidst meget om de Mønstre, der an- 32