GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Glas og Bly i Vinduer. A f Bernhard Olsen.

T r y k t i „ T id s s k r ift for Kun stindu stri“ 1 8 9 2 .

I B R IT ISH M U SEUM ’S GLASSAM L ING bevares et lille Løve­ hoved af halvklart, blaat, paa Overfladen olivengrønt anløbet Glas. Undersiden bærer Hieroglyfer med Nuantaf den Fjerdes Navn (2423- 2380 før Kristus). Figurer, som bærer Glasflasker fyldte med en rød Drik, er afbildede i Gravene ved Beni-Hassan fra det fjerdes Dynasti, henved 4000 Aar tilbage. Man staar her overfor en saa udviklet Indu­ stri, at dens første Begyndelse maa ligge meget længere tilbage i Tiden. At den skulde være grundet paa en ren tilfældig Opdagelse af et nyt Stof, saaledes som Plinius fortæller, er helt umulig at antage, snarere er denne sket gennem Iagttagelse af det daglige Livs Fænomener. Bræn­ der man store Masser af Rør eller Halm, som indeholder Glassets Be­ standdele, finder man dets Perler i Asken, og af disse Naturprodukter havde det træløse Ægypten Rigdom og nyttede dem til Brændsel. Over­ heder Pottemageren eller Lerbrænderen sine Arbejder, glasserer de sig frivillig paa Overfladen, ja Teglsten kan endda bringes til at udskille glasagtige Draaber; at brænde Ler er en af Menneskenes ældste Indu­ strier. I Smelteovnene, hvor Malmene glødedes, var der saa høj Tem­ peratur, at Sandet, som fandtes i dem, maatte kunne forenes med Brændselsaskens Alkalier. Er Glasset altsaa ældgammelt, er dets Anvendelse til Dækning af Vinduesaabninger dog fra temmelig sen Tid, fordi Tilvirkningssteder­ nes og de nærmest liggende Landes Klima ikke tvang Brugen frem i Huset. Livet førtes mest udenfor dette, under aaben Himmel eller i Søjlegange. Til Huset søgte man mest for at søge Hvile eller for at være alene. Ofte fik Beboelsesrummene kun Lys og Luft gennem Døren, og Vinduer fandtes sparsomt. Hvor de anvendtes, sad de højt oppe paa Væggen, og var enten helt aabne, eller hvor dette ikke lod sig gøre,

21