GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

det vilde være ubilligt at hæfte sig for meget ved slige Smaating, der iøvrigt kan genfindes paa Datidens bedste udenlandske Glasmalerier. De skyldes ikke blot Ubehjælpsomhed, men ogsaa en bevidst Stili­ sering, ganske ligesom hele Figurens Holdning, der er udpræget »fron­ tal«, d. v. s., at hverken Hovedet eller Legemet bøjer sig til den ene eller den anden Side, men at Figuren staar med Næsen lige fremad, og som om den havde en lodret Stang igennem sig; kun Armene synes bevægelige. Men just denne Stivhed maa have tiltalt Datidens Fan­ tasi; skønt man godt kunde tegne mere bevægelige Figurer, har man følt Stivheden som noget højtideligt, der har givet Helgenskikkelserne et Præg af Ærværdighed og Højtidelighed, hævet over denne Verdens Omskiftelser. Og sikkert nok har man ogsaa set og mærket, at den fron­ tale Holdning passede til Arkitekturens Krav og harmonerede med Byg­ ningerne. Netop Bjerrebyvinduet er i al sin Lidenhed og Enkelthed et lærerigt Eksempel paa, hvor godt man forstod den Kunst at stemme en Figur efter den Plads, hvor den skulde anbringes. Den slanke Bispe- skikkelse fylder Vinduet uden at levne nogen død eller tom Plet. Vinduet er sikkert ikke meget yngre end Kirkebygningen. Enkelt­ hederne i Bispedragten svarer til, hvad der var i Brug paa Valdemar Sejrs og hans Sønners Tid. For ikke at trætte med altfor mange En­ keltheder skal jeg blot nævne, at Hyrdestavens regelmæssigt bøjede Krog, uden Ornamenter, her i Landet gik af Brug før Aar 1300, hvil­ ket kendes meget nøje gennem Bispernes Segl. Alt i alt tør man fast- slaa, at Glasmaleriet er blevet til omkring Aaret 1250. Har Danmark paa denne Tid haft »Giarmestre«, som kunde udføre et saadant Arbejde? Rimeligvis vil de fleste være tilbøjelige til at tænke, at det var indført fra et udenlandsk Atelier, og Spørgsmaalet er selv­ følgelig umuligt at besvare med absolut Sikkerhed. Men allerede paa Absalons Tid havde vi talrige danske Bygmestre, som forestod Op­ førelsen af Kirkebygningerne; dygtige Freskomalere smykkede sam­ tidigt Kirkevæggene med skønne Figurer, malede i dybe Farver paa den fint glittede Vægmørtel, og der kan endogsaa tales om en dansk Guldsmedetradition i 12 .-13 . Aarhundrede. Hvorfor skulde vi da ikke have kunnet lære Glasmaleriets Kunst? Og skønt saa meget er forsvun­ det, er der da ogsaa bevaret en lille Stump, som med Sikkerhed viser det. Da Give Kirke ved Vejle 1904 blev istandsat, afdækkede National- musæets Restaurator Kirkens Kalkmalerier og undersøgte ved samme Lejlighed Kirkens Alterbord, som efter middelalderlig Skik har været