GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Tiden før Diamanten. Videre foretages Bemalingen eller rettere Teg­ ningen paa de tildannede Glasstykker, hvortil man kun brugte Schwarz- loth, en mørk Smaltefarve, som ifølge Theofilus’ Anvisning lavedes af askebrændt Kobber, pulveriseret grønt Glas og »græsk Safir« (blaat Blyglas), og som efter Paaføringen fæstnedes ved en lettere Bræn­ ding.* — Endelig stilledes Helheden sammen. »Tag det malede og brændte Glas og læg det i Orden paa Brædtets umalede Side. Drag derefter en Blysprosse om Hovedet paa en Figur og læg det omhygge­ ligt paa Plads igen, idet Du rundtom befæster det med tre Nagler og en hertil passende Træhammer. Saa føjer Du Bryst og Arme og den øvrige Klædedragt til.« »Er Figurerne opstillede, saa ordn paa samme Maade Grundene af hver Farve, som Du ønsker, og sæt saaledes Stykke for Stykke Vinduet sammen.« — Enhver, der er fortrolig med Glasmaleriets Teknik, ved, hvor nøje Nutidens Metoder paa mange Punkter svarer til Middelalderens. Men det er dog værd at citere den gamle Kunstbog, naar Talen er om Bjerrebyvinduet; thi til de mindste Enkeltheder svarer dets Udførelse til Theofilus’ Anvisninger. Ikke blot har Glaskanterne »Rottebid«, ogsaa Blysprosserne er formede efter hans Recept, idet de ikke er helt fortin­ nede, men kun loddede med Tin i Sammenføjningsstederne; i Gen­ nemsnit er de smallere, men kraftigere end senere Tiders; svarende til det svære Glas er deres Tykkelse 7 mm, men Bredden kun 4-5 mm. Hvad angaar Glasfarverne, har Bjerrebyvinduets Mester foruden det ufarvede, grønlige Glas raadet over 7-8 Nuancer; en ganske bleg Kødfarve, en varmere Rosa, en mættet, kraftig rød, som overalt i Mod­ sætning til de andre Farver er fremstillet ved Overfangsteknik (og ikke i helt gennemfarvet Glas), en eller to gule Toner, en gulgrøn, en grøn og en blaa. Til Maling har han kun nyttet en hel sort Farve, og blø­ dere Penselføring eller Skygning har han ikke brugt; alle Linjer, baade Ansigtets, Klædebonnenes og Ornamenternes, staar kraftigt og bestemt. Bogstaverne har oprindeligt tegnet sig hvide paa sort Bund og er altsaa frembragte ved Udskrabning, skønt det ved et flygtigt Blik kunde se ud, som om det omvendte var Tilfældet. Ansigtet er meget ejendom­ meligt gjort, og underligt virker de strittende Skægbørster, der ikke blot følger Kindens Runding, men uden Afbrydelse fortsætter sig op mod Tindingerne. A f Ørerne ser man kun de nedhængende Flipper. Men * Smalte, blaat Koboltglas, der i pulveriseret Tilstand tidligere ogsaa brugtes i Malerhaand- værket som Farvestof. 2 17