GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

havde ikke alene haft Laugets Modstand overfor Kravene om forøgede Lønninger at kæmpe imod, men ogsaa i nogen Grad Foreningens egne Medlemmers Vanskelighed ved at forstaa, at de fremsatte Krav kunde møde Modstand. Medlemmerne ansaa Kravene som saa afgørende be­ rettigede, at de ogsaa ubetinget maatte anerkendes og kunde ikke altid forstaa, at Bestyrelsen ikke kunde fremme Spørgsmaalene. Den tidligere paaviste organiserede Opposition, som jo ikke alene virkede i vort Fag, saa sin Opgave i at gennemføre saa megen Uro som muligt og mange Medlemmer viste sig let fængelige overfor Utilfreds­ hed med de herskende Tilstande. Ved de mange Generalforsamlinger, som blev afholdt i disse Aar, gik Bølgerne ofte højt, naar Medlemmerne lod deres Lidenskaber faa frit Afløb. Ved flere Generalforsamlinger udartede Diskussionerne og mange Medlemmer blev vød saadanne Lejligheder erindrede om tid­ ligere smaa og store Fortidssynder, hvilket selvfølgelig krævede Gensvar og Modangreb. Undertiden kunde det ikke undgaas, at saadanne Forhold udartede til Haandgribeligheder, og det gik i nogen Grad ud over Mødelokalets Inventar. Følgen heraf blev, at Foreningen i disse Aar havde ret vanskeligt ved at leje Lokaler til sine Møder og derfor jævnligt maatte søge et nyt Lokale, efter blot et enkelt Møde, og det traf ogsaa, at man modtog en Regning for ituslaaet Inventar. En mere uheldig Følge var det dog, at Mødedeltagelsen stadig blev forringet. De mere besindige Medlemmer afholdt sig fra at deltage i Foreningens Møder, men opnaaede derved naturligvis kun, at Bestem­ melsesretten blev overgivet til det Mindretal, som netop repræsenterede den Opposition, der var Aarsag til Uroen. Generalforsamlingen var be­ slutningsdygtig uanset det mødte Antal Medlemmer og kunde derfor ikke beskyldes for Misbrug, men der opnaaedes næsten aldrig Flertal for nogen Beslutning, fordi Deltagerne var optaget af personlige Op­ gørelser og i de fleste Tilfælde sluttede Generalforsamlingerne med Oplysning om, at Forretningen skulde lukke og Generalforsamlingen derfor vilde blive indkaldt til Fortsættelse en anden Dag. Det var dog heller ikke ved Generalforsamlingerne Foreningens bedste Arbejde blev udført. Det var stadig Bestyrelsen, der maatte trække Læsset og bagefter fortælle Generalforsamlingen, hvad man havde foretaget sig.

192