GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

derfor ligesaa stadigt forøgede K rav om yderligere Tillæg. Det var Skruen uden Ende. Prisstigningerne trak Lønnen op og Lønstigning medførte nye Prisstigninger. Disse Lorhold bragte i 1919 Fagforeningen ud for en Situation, som man ikke tidligere havde været udsat for. De absolut berettigede Krav om Tillæg til Lønningerne var, ved en Aftale mellem Hovedorganisationerne, som tidligere omtalt, henviste til Afgørelse af hvert enkelt Fags Arbejdsgiver- og Arbejderorganisation. Man skulde synes, at denne Ordning var den ideelle, men det viste sig hurtigt, at en generel Ordning havde været at foretrække. Som For­ holdet var, var Spørgsmaalet gjort afhængig af den enkelte Arbejds­ giverorganisations mere eller mindre udviklede Forstaaelse af Lønarbej­ dernes vanskelige Kaar, og Glarmestersvendene blev snart klare over, at Laugets Forstaaelse hørte til de mindre udviklede. Selv da Hovedorganisationerne i August Maaned 1918, i Arbejds­ giverforeningens Erkendelse af, at et Tillæg til Lønningerne var nødven­ digt saafremt Arbejdsfreden skulde bevares, aftalte et Tillæg paa 12 Øre i Timen til alle Lønninger, var det ikke saa nær alle Giarmestre som forstod, at denne Aftale ogsaa vedrørte vort Fag. De blev vel efter- haanden bibragt den rette Forstaaelse, men for Hovedledelsen forelaa ingen Tvivl om, at Overenskomsten maatte opsiges til 1. Februar 1919, for at mere bindende Aftale kunde træffes imellem Fagets Organisa­ tioner. Lauget viste ikke særlig Begejstring for at komme i Forhandling og undslog sig indtil Midten af Januar Maaned, da det endelig maatte bøje sig for det berettigede Krav, og efter 3 Dages Forhandling lykke­ des det ogsaa det nedsatte Fællesudvalg at komme til Enighed om, at Timelønnen skulde ansættes til Kr. 1 , 15 i København og Kr. 1 , 10 i Pro­ vinsen. Aftalen var dog afhængig af Medlemmernes Godkendelse og den blev forkastet i København med 134 Stemmer imod 26 Stemmer, hvorimod den blev vedtaget i Provinserne med 81 Stemmer imod 28 Stemmer. Det var første Gang man havde forhandlet for København og Pro­ vinsen under et, og Forbundets Ledelse, som havde haabet paa et bedre Resultat for København, forsøgte at hævde, at Godkendelsen i Provin­ serne skulde være gældende, men heroverfor paastod Laugets Ledelse, at man havde ønsket en Landsoverenskomst, hvorfor Stemmetallene for hele Landet maatte lægges sammen og være afgørende for Gennem­ førelsen. Derved blev Situationen prekær, idet det samlede Resultat jo

186