GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Det skal tilføjes, at Ohlson blev valgt til Formand med Akklamation af Generalforsamlingen den 19. Oktober 1912, men Fagforeningen havde faktisk været uden valgt Formand i 6 Maaneder. Den omtalte Carl Hansen, som endnu vil være kendt af de fleste Medlemmer, havde i Begyndelsen af 1912 lovet Foreningen en Fane, som var beregnet til Ophængning i Foreningens Mødelokale i Kom­ munekælderen, hvor det var lykkedes at erhverve et »Stambord«, som kun maatte benyttes af Glarmestersvende i de Tider, Foreningen havde Møder eller Kontorbeskæftigelse. Fanen havde man dog aldrig faaet, men Carl Hansen havde saavidt holdt sit Løfte, idet han havde foræret Foreningen en lille rund Bly­ rude, som i flere Aar havde sin Plads i det bageste Hjørne til højre i Lokalet, hvor ogsaa Stambordet stod. Da Fagforeningen flyttede til Rømersgade 22, den 30. Juni 1914, glemte man imidlertid at faa Skil­ tet med, hvilket i høj Grad fortørnede Hansen, som dog selv havde deltaget i Flytningen. Den 1. September 1914 meddelte Hansen i en Skrivelse, at han nu selv havde faaet Skiltet og tilbød Bestyrelsen, at den kunde hente det i hans Bopæl, hvortil Bestyrelsen svarede, at Hansen selv maatte beholde det, hvis han ikke vilde tage det med til Kontoret. I Maj Maaned 1912 begyndte der at fremkomme Ønsker om Op­ rettelse af et Fagblad, og efter et intensivt Arbejde lykkedes det at gennemføre Ønsket saaledes, at Bladets Nr. 1 kunde udsendes den 15. Oktober 1912. Man havde dog ikke kunnet gennemføre denne nyttige Reform uden at maatte paalægge Medlemmerne at betale den. Bladet var bud­ getteret til at koste 15 til 16 Øre pr. Eksemplar og betaltes af Medlem­ merne i Form af et ekstra Kontingent paa 15 Øre hver fjerde Uge. Gyldigheden af den i 1908 indgaaede Overenskomst var, i Hen­ hold til den trufne Aftale, udløbet den 1. Januar 1913, og selv om de forløbne 4 Aar maaske i sig selv ikke havde givet Anledning til særlige Krav om Forbedringer i de almindelige Arbejdsforhold, maatte alene den naturlige Udvikling kræve, at en Overenskomst blev taget op til Revision efter fire Aars Forløb. Overenskomstens Ordlyd fastslog, at Overenskomsten skulde opsiges tidligst den 1. Januar 1913, eller en derefter følgende 1. Juli eller 1. J a ­ nuar, og iblandt Medlemmerne var ingen Tvivl om, at Opsigelsen burde ske ved Overenskomstens Udløbsdato. Ved forskellige Møder i Aaret

171