GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

ikke at betegne dem som komiske. En saadan Situation kom man ud for i April Maaned 1912, idet der paa en Generalforsamling blev rettet en ret kraftig og paagaaende Kritik imod Formanden, O. G. Ohlson, som samtidig var Formand for Forbundet. Kritiken gik ud paa, at Ohlson havde arbejdet sammen med nogle uorganiserede Kolleger paa et Par Bygninger, hvilket Ohlson vedstod, men samtidig undskyldte ved en Henvisning til den tidligere omtalte Aftale om en Protokoltil­ føjelse i 1908, som blandt andet forpligtede Svendene til Samarbejde med uorganiserede Svende under visse Forhold, som formodentlig maa have været tilstede ved disse Lejligheder. Som en Konsekvens af den rejste Kritik, som dog ikke kan siges at være gaaet Ohlson imod, idet Generalforsamlingen har godkendt hans Motiveringer, krævede Ohlson et eenstemmigt Tillidsvotum, og da dette ikke kunde opnaas, fordi to Medlemmer nægtede at stemme herfor, nedlagde han sit Mandat som Formand for Fagforeningen. Ved den efterfølgende Forhandling viste det sig dog umuligt at vælge en anden Formand, hvorfor man maatte konstituere Næstformanden, Carl Hansen (Kolding Hansen) som Formand, dog foreløbigt til en ekstra Generalforsamling var indkaldt. Valget kom dog først paa Dagsordenen til Generalforsamlingen den 15. Juni 1912. Der rettedes nu af flere Medlemmer stærke Opfordrin­ ger til Ohlson om at genoptage Mandatet, men han vægrede sig stand­ haftigt og henviste blandt andet til, at hans Hverv som Formand for Forbundet tog meget af hans Tid. Denne Paastand har sikkert ikke kun været en »Udflugt«, men han har haft Ret i, at den dobbelte Stil­ ling som Formand for Forbundet og for Fagforeningen samtidigt i høj Grad har lagt Beslag paa den knappe Tid, som har været til hans Raadighed efter 10 Timers Arbejde. Han er da blevet opfordret til at nedlægge Hvervet som Formand for Forbundet for alene at være Formand for Fagforeningen, men er­ klærede sig derefter pludselig villig til at beklæde begge Hverv, saa- fremt han kan blive valgt til Formand for Fagforeningen med total Eenstemmighed. Herefter foretoges en Afstemning, men nu viste det sig, at to Med­ lemmer ikke vilde stemme for hans Valg, og da Ohlsons Betingelse derfor ikke kunde gennemføres, saa lidt som nogen anden vilde lade sig vælge, maatte Generalforsamlingen paany konstituere Carl Hansen som Formand, denne Gang med et halvt Aars Funktionstid.

17 0

Made with