GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

bejdstiden ved at pakke Værktøjet for sent om Aftenen. Endnu min­ dre Forseelser paatales. Som Eksempel skal anføres, at en Svend er anmeldt for at have solgt sin Cykle til den Mester, som den paagæl­ dende er i Beskæftigelse hos, efter at Fagforeningens Forbud imod Cyklens Anvendelse i Mesterens Interesse er vedtaget. Det paaklagede Forhold betegnes som en Omgaaelse af Fagforeningens Vedtagelse, især fordi det oplyses, at Mesteren agter at anvende Cyklen som Værksteds­ cykle, hvorved den fremtidigt vil blive anvendt af sin tidligere Ejer. For vor Tid maa det forekomme unødvendigt strengt, at denne Cykle- handel betegnes som ukollegial Handling, men det har uden Tvivl været nødvendigt at fastholde de trufne Afgørelser med et vist Maal af Strenghed. Var Mestrene i den Tid uforstaaende overfor Svendenes Krav, del­ tes den manglende Forstaaelse ogsaa af mange Svende. Det gamle Ord­ sprog, »som Mesteren er, saa følger Svenden«, maatte sandes i mange Tilfælde. Bestyrelsen maatte samtidig være streng i sine Bedømmelser af de indbragte Klager, fordi det jo først og fremmest var dens Opgave at søge at fremskaffe ensartede Forhold og alligevel være forsigtig for ikke at støde Medlemmerne fra Foreningen. Trods ikke faa gode Resul­ tater, som allerede paa dette Tidspunkt kunde regnes Fagforeningen tilgode, stod Foreningen dog paa ret svage Fødder, hvilket bedst be­ vises ved det store Medlemstab, som fulgte efter Vedtagelsen af obliga­ torisk Medlemsskab i den statsanerkendte Arbejdsløshedskasse. Dette Frafald havde dog ikke formaaet at virke nedbrydende paa Interessen hos de tilbageblevne, og det er ikke et Øjeblik faldet disse ind, at man burde imødekomme de utilfredse ved at ophæve Vedtagelsen. Forenin­ gen havde ogsaa større og vigtigere Formaal at arbejde for, og man var sikker paa, at de frafaldne nok skulde komme igen, naar de fik Brug for Understøttelse fra Kassen. Denne Betragtning vil altid vise sig at holde Stik, og i dette Forhold viste det sig ved en stadig Tilgang i Medlemstallet i de følgende Aar. Det kneb for Foreningens Fedelse at holde Forbindelsen med Pro­ vinsen vedlige. En stærkt medvirkende Aarsag hertil var det selvføl­ geligt, at Foreningen i Aarhus, under Th. Justesens Fedelse, havde indtaget et fuldstændigt afvisende Standpunkt overfor den københavn­ ske Bestyrelses Ønske om at kunne deltage i Mødet i Aarhus i 1908, ved hvilken Fejlighed Forbundet for Jylland var blevet stiftet. 164