GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

enkelte Kolleger, og disse har forsøgt at faa lagt Foreningens Virksom­ hed om, uden at det dog kan paavises, at de har haft Held til at opnaa noget særligt ved deres Opposition, men alene Fremsættelsen af K ra ­ vet om, at Foreningen skulde virke i en anden Retning, er et Bevis for, at der paa det Tidspunkt har været en voksende Forstaaelse af den faglige Organisations Betydning. Der har sikkert manglet meget i, at alle Byens Glarmestersvende har været Medlemmer i Foreningen af 1882, og det er muligt, at det er denne Grund, der har bidraget til, at Foreningen har afholdt sig fra en ydre Virksomhed og har indskrænket sin Virksomhed til den indre Hjælpevirksomhed overfor sine egne Medlemmer. Man har set Nødvendigheden i at faa Tilgang til Foreningen fra de udenfor staa- ende Kolleger, og i 1890 er det da lykkedes at faa gennemført et For­ slag, som gik ud paa, at der foretoges en Agitation iblandt Glarmester- svendene, som i et Opraab blev opfordrede til at indmelde sig i For­ eningen, »for at man kunde danne en Fagforening«. Om Opraabet har givet Udslag i forøget Tilslutning, er uvist, men en Kendsgerning er det, at Ønsket om Fagforeningens Dannelse først blev opfyldt den 4. Ju li 1893. Der var maaske ikke noget mærkeligt i, at Glarmesterfaget kom noget bagefter, da Organisationstrangen gav sig Udslag i Dannelse af Fagforeninger i de fleste andre Fag. Beskæftigelsesforholdet i vort Fag er endnu væsentligt forskellige i Forhold til de samme Forhold i de fleste andre Fag og byder langt ringere Muligheder for organisations­ mæssig Aktivitet, maaske ogsaa betydeligt mindre Begrundelse for en saadan Aktivitet, end Tilfældet er i andre Fag. Saaledes er Forhol­ det endnu, men var det sikkert i meget højere Grad forhen. Ser man blot hen til, at det forholdsvis ringe Antal Lønarbejdere i Faget er beskæftigede i omtrent lige saa mange Virksomheder, har man her straks en antagelig Begrundelse for, at organisationsmæssig Virksomhed er vanskeligere i vort Fag end i de fleste andre, og en ri­ melig Forklaring paa, at Fagets Lønarbejdere ganske mangler Forud­ sætninger for at indtage Plads i Forgrunden, naar Talen er om at for­ berede noget Nyt. Den stærkt spredte Beskæftigelse i Fagets mange Enkeltvirksomheder medfører et personligt præget Forhold imellem den enkelte Arbejder og hans Arbejdsgiver, medens et saadant Forhold er utænkeligt i Virksomheder, der beskæftiger mange Arbejdere, og hvor Modsætningerne derfor oftest bliver mere udprægede. Der er

1 36