GlarmestersvendenesFagforeningKøbenhavn_1893-1943

Rede i et andet Afsnit i dette Skrift. Oprettelse af faglige Organisa­ tioner foregik i de enkelte Fag især i Tiden omkring 1871-1875 , og, som det var Tilfældet i alle andre Fag, har der ogsaa i vort Fag været en faglig Bevægelse i disse Aar. Det er da ogsaa lykkedes at faa opret­ tet en Fagforening i 1875, men denne er atter ophævet efter kun 2 Aars Virksomhed. Der ses senere oprettet en Forening for Glarmestersvende den 13. Juni 1882, men i Lighed med, hvad Tilfældet var i mange andre Fag, har ogsaa denne Forening betragtet dét som sin og dens Medlemmers særlige Formaal at vise Hjælpsomhed overfor Kolleger, som var daar- ligere stillet end Svendene i Almindelighed. At dette Formaal har haft sin Berettigelse, er hævet over al Tvivl. Den ugentlige Arbejdsindtægt har næppe oversteget 5 til 6 Kroner for mindst 60 Timers Beskæftigelse, saa enhver Lønarbejder har sikkert haft Grund til at betragte sig som daarligt stillet. At de, som var stillet endnu daarligere, har tiltrængt Hjælp, kan der saaledes ikke være Tvivl om. Det som har kunnet ske ved Gennemførelse af dette Formaal er, at de fattige har delt med dem, som var endnu fattigere. løvrigt har Foreningen af 1882 især virket som selskabelig Forening. Man har vel betragtet det som en betydende Nødvendighed og ment, at Sammenholdet blev bedst styrket paa den Maade. Samtidig har man dog erkendt en dybere Betydning i Virksomheden, nemlig Nød­ vendigheden af Oprettelsen af en fast Understøttelsesvirksomhed, dog især overfor de Kolleger, som til forskellige Tider som »rejsende Svende« besøgte Byen og maaske arbejdede i en kort Periode for der­ efter igen at fortsætte deres Rejse. Saadanne Kolleger havde hidtil været hjulpet paa Rejsen med en fri Geschænk, som ydedes dem af hver enkelt Kollega efter hans egen Evne, men senere overtoges af For­ eningen, som derefter ydede Hjælpen med et fast Beløb. Foreningens Understøttelsesvirksomhed har ogsaa efterhaanden an­ taget en fastere Form, saaledes at ikke alene fremmede tilrejsende Kol­ leger, men ogsaa Foreningens egne Medlemmer har været bevilgede en fast Hjælp i arbejdsløse Perioder. En saadan fast Arbejdsløsheds­ understøttelse er vedtaget i 1887 og har omfattet et Beløb paa 2 Kro­ ner pr. Uge, som dog senere er forhøjet til 5 Kroner pr. Uge. Derimod ses det ikke, at Foreningen har betragtet det som hørende til Formaalet at indblande sig i Fagets almindelige Løn- og Arbejds­ forhold. At der her laa et betydeligt Arbejdsfelt, er dog gaaet op for 135