GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 359 I Kristiania kom straks Advokat Meyer til mig og vi førte en halvanden Times Samtale om norsk Politik, som han havde sin selvstændige og originale Opfattelse af. Straks efter ham kom Villustre vieillard at hilse paa mig, og næste Formiddag havde Henrik Ibsen igen en lang Samtale med mig, under hvilken han sagde mig, at han om Aftenen for første Gang vilde høre et Foredrag af mig. Desværre havde han ikke meddelt andre sit Forsæt, saa da han kom, fik han en ussel Plads i en Afkrog. Jeg havde gjort mig stor Umag med mit Foredrag, som overværedes af Professor Hagerup og alle mine Bekendte blandt Norges Malere; men jeg holdt det kun middelmaadigt, da under den stærke Trængsel i Salen Dørene uafbrudt knirkede, hvad der ærgrede og forstyrrede mig. Jeg sluttede tvangløst med en artig Sammenligning mellem Hamlet som Prins af Danmark og den unge kraftfulde Fortinbras som Norges Hersker og Repræsentant. Efter Foredraget blev jeg hyldet. I Talen for mig frem­ hævedes min „uberegnelige Indflydelse“ i Norge: „ingen Mand kunde daarligere undværes“. En ung Mand oplæste Vers til min Ære. Jeg selv holdt en spøgende Tale. Næste Dag blev jeg skrækkelig overskældt af den danske Korrespondent til det stedlige Aftenposten. Den Dag fandt Festen for mig Sted i Logens Lokale. Anordningen var smuk og smagfuld; der var 150 Mennesker tilbords. Man havde bedt mig byde en ungdommelig Stats- raadinde Armen, en elskværdig Dame, som betroede mig, at hendes Mand var „det dejligste i Verden“ og at den største Fryd, hun kendte, var den at drikke en Flaske Champagne ene med ham. Hun tilstod mig desuden, at hun afskyede „Zigøjnere og Artister“, hvilket ikke undlod at forurolige mig en Smule, da jeg ikke nøje vidste, til hvilken Gruppe jeg selv blev regnet.