GeorgBrandesLevned_1908

Rødt og Graat 353 Fra en hollandsk Guvernementslæge i Pati paa Java kom en Dag et Brev, som rørte mig, fordi det deri hed: „Vær overbevist om, at De, uden at De aner det, rundt om paa de fjerneste Steder har Venner siddende, der har fulgt Deres Færd med Beundring fra først af, og for hvem hvert nyt Arbejde af Dem er den mest velkomne Gave, som Posten bringer.“ 3. En meget livlig Correspondance med Danske i Nord­ amerika fulgte det Aar og de følgende. En Mængde Lands­ mænd derovre havde sat sig i Hovedet, at der burde op­ rettes et Professorat for dansk Sprog og Literatur ved Universitetet i Chicago og at jeg var Manden, som skulde og maatte overtage Pladsen. Da mit Navn var ret kendt i Nordamerika, mentes dette at ville styrke de Danskes Stil- „ ling derovre. Der blev skrevet hele Aviser fulde af Artikler, som skulde dels paavirke den amerikanske Regering, dels overvinde mine Betænkeligheder. Man holdt mig for Øje den efter danske Forhold betydelige Embedsløn, jeg vilde modtage, dernæst den overordenlige Indflydelse, jeg vilde blive sat i Stand til at udøve paa Skandinaverne i Fristaterne, hvis Tal var stort. En af Staternes betydeligste Danske skrev til mig: „Forstaa det dog, det er ikke et Kateder, men en Trone, der tilbydes Dem.“ Jeg for min Del havde gjort alt for mange Erfaringer med den Følgagtighed og Til­ slutning, jeg med Sikkerhed kunde paaregne blandt Nordboer, til at Opfordringerne skulde friste mig. Da min Modstand ikke lod sig overvinde, tabte efterhaanden mine Tilhængere Lysten til at virke for mig. Det samme var Tilfældet i Norge. Dér var fra Aar til Aar Iveren steget for at faa mig knyttet til Kristiania Uni- Georg Brandes: Levned. III. 23