GeorgBrandesLevned_1908

304 Opgang i Indflydelse Ungdom Omsorgen, Hjælpen, Forstaaelsen, Overbærenheden; i min Mandsalder det Bolværk mod Oversvømmelsen af Sorger og Genvordigheder, som jeg havde havt i dette Menneskepar. Fra først af havde jeg været husvild uden dem; de havde dengang været mig det rent ud Uundværlige. Saa blev de mig det ikke Svigtende, det ubetinget Paalidelige. Til- sidst var de bievne det Uerstattelige, derfor Uvurderlige, min Moder især det stadige Tilhold og den bedste Trøst. 2 . Berliner Tageblatt ,hvor der, efter at Paul Lindau havde opgivet stadigt Medarbejderskab, var en Plads ledig, hen­ vendte sig til mig og foreslog mig et Engagement. Jeg skulde foreløbig paa et Aar levere to Artikler maanedligt. Man gik ind paa mine Vilkaar, og jeg begyndte med god Vilje. Dog mærkede jeg snart, at det faldt mig vanskeligt nu, bosat udenfor Berlin, at finde Æmner, der kunde fængsle Læserne af et tysk Dagblad. Endnu vanskeligere faldt det mig i det Aar, som kom, et Aar, hvor jeg var bestormet af alle Slags Sindsbevægelser og Sorger, at indsende mine Artikler punkt­ ligt, som det forlangtes. Jeg begyndte at komme i Restance, og var tiltrods for en lidenskabelig Stræben ude af Stand til at indhente det Forsømte. Det var derfor intet Under, at Bladet, da Aaret udløb, ikke ønskede Fornyelse af et Engage­ ment, som — hvad man ikke vidste — havde sysselsat mig meget, men som jeg ikke havde vist mig i Stand til at op­ fylde paa nogen tilfredsstillende Maade. Jeg besluttede at holde en lang Række Foredrag om Shakespeare, der skulde strække sig over halvandet Aar. De vandt Anklang og maatte gentages. Det lokkede mig at forsøge en Rekonstruktion af det Sjæleliv, hvorom hans Værker bærer Vidne. Dog det Parti, som jeg egenlig alene

Made with